23948sdkhjf

Volvopremiere i Geneve på ny S60

Volvo holder premiere på den nye S60-serie i Geneve. En bil, Volvo siger, indeholder så meget nyt, at det med sikkerhed er den hidtil bedste Volvo, og igen apropos sikkerhed, med flere nye detaljer. Designet ligner en coupé med fire døre og med et sportsligt indtryk. Møder man den nye bil om natten, er man ikke i tvivl. Det er den nye S60 med LED-lygter for og bag. Chassisopbygningen er ny og som nævnt sportsligt med mere kontant styring. Støddæmperne er ikke fastgjort med gummiringe, men lavet i PUR, polyrethane, som giver bedre balance mellem komfort og de dynamiske egenskaber.

Det er den første Volvo med Advanced Dynamic Stalility og Traction Control, DSTC, og med ny kurvekontrol og meget mere såsom bremser, der reagerer før føreren træder på pedalen. Hele bremsesystemet er optimeret. Med hensyn til fodgængere fortæller en radar, at der skal bremses. Motorprogrammet er to diesel på 2.0 og 2.4 liter, der yder 163 og 205 hk, samt 3.0 T6 AWD, træk på alle hjul med en sekscylindret motor, der yder 304 hk. Der kommer flere motorer senere også DRIVe, der kun udleder 115 gram/km. Infotainmentsystemet er ligeledes nyt. Forgængeren blev lanceret i 2000 og blev hurtigt den mest solgte model fra Volvo. Det første hele år i 2002 110.00 enheder. Der kører omkring en million S60 på de markeder, hvor Volvo sælger biler. Priser og lancering er endnu ikke klar, men det bliver en spændende tid for Volvo. Også med de måske nye kinesiske ejere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062