Skarret til ny vækst i karrosseridele
Efter opkøbet af konkurrenten NOR udvider Klokkerholm og indfører mere automatisering for at øge væksten i især Østeuropa.
- Der fandtes ikke mere oplagte virksomheder at fusionere, og hvis ikke dette var sket, ville risikoen for at NOR og Klokkerholm havde kørt hinanden ned have været stor grundet for store omkostninger i forhold til omsætningen, der med et slag gik 15 procent ned ved krisens start i september 2008. Nu har vi i stedet bevaret i nærheden af 100 arbejdspladser, siger adm. direktør Søren Juhl, der viser Motor-magasinet rundt på de 19.000 kvadratmeter fabrik, lager og administration i den lille landsby Klokkerholm i Hjallerup.
Det var her, i hestekrejlernes højborg, at stifteren og mekaniker Arne Andersen i 1969 grundlagde virksomheden ud fra et behov om skarringsdele til de rustplagede danske biler.
Efter opkøbet har Klokkerholm sparet cirka 30 mandeår ved primært at skære ned i administrations- og salgsomkostninger. Ligesom der i produktionen af presseværktøjer er store besparelser. 80 procent af NORs og Klokkerholms dele var identiske, og begge havde for 2-3 millioner kroner årligt fremstillet de samme presseværktøjer til skærme, paneler og andet – typisk til 80.000 kroner per form. Ved sammenlægningen blev de bedste værktøjer og maskiner fra begge virksomheder udvalgt til den fortsatte drift.
- Vi skal blive mere effektive, ellers dør vi. Siden vi overtog NOR i maj 2009, har vores sælgere ikke skullet kæmpe om at underbyde hinanden med en halv euro på et eksportmarked, hvor priserne i forvejen er presset i bund, siger Søren Juhl.
Eksporten til 40 markeder udgør 75 procent af omsætningen, der totalt i 2009 var godt 190 millioner kroner. For 2010 forventes en mindre omsætning, idet ikke rentabel omsætning er skåret væk. Til gengæld forventes et fornuftigt resultat grundet de ret store besparelser, der er gennemført.
Rationaliseringerne i Klokkerholm fortsætter, idet der til marts kommer en automatiseret maler-linje med robotter, som skal afløse to mands af- og påhægtning af emner på båndet. I fuld forståelse med personalet, som selv fremkommer med rationaliserings-ideer.
Sjælland lukket
Som konsekvens af opkøbet er både NORs og Klokkerholms unødvendige lagre i København blevet lukket – begge etablerede sig af markedsføringshensyn i konkurrence mod hinanden på Sjælland, hvor værkstederne, selv uden lokalt lager, kan bestille varer fra Nordjylland til klokken 16.00 og have varen leveret næste morgen.
Også to underskudsgivende tyske selskaber er lukket efter 15 år. Her går salget nu igennem den store strategiske distributør-partner Van Wezel i Belgien.
NORs 6500 kvadratmeter administration og lager i Ålborg er sat til salg sammen med 1200 kvadratmeter værksted til værktøjer. Klokkerholm beholder NORs 2000 kvadratmeter produktion i Dronninglund, men bygger snarest 3500 vigtige kvadratmeter ekstra lager i Klokkerholm, hvor "alt skal være på hylderne".
Nu kølere på lager
De ekstra kvadratmeter skyldes primært overtagelsen af NORs sortiment i kølere og rudehejs. De nye varegrupper er også den direkte årsag til, at Klokkerholm nu kommer med en ny udgave af sit elektroniske katalog, således at dette også kan håndtere kølere, der i modsætning til andre karosseridele også er motorafhængige. Det nye E-katalog bygges op omkring TecDoc, hvilket betyder, at alle Klokkerholms produkter derfor automatisk bliver oprettet i TecDoc. En disciplin, virksomheden ikke tidligere har været for god til, men dette kommer nu også på plads.
Selvom det elektroniske katalog benyttes mere og mere, udgiver Klokkerholm stadigt en international udgave af det trykte katalog.
- Biblen her er nok hovedårsagen til, at vi er blevet så store og i dag er en af Europas førende, siger Søren Juhl og klapper smilende den store, røde tryksag. Han har været chef i syv år og kom fra en stilling som direktør for PM Energi A/S i Brønderslev, ligesom han har været direktør for den ligeledes nordjyske svejsegigant Migatronics datterselskab i England. Stifter Arne Andersen, Søren Juhl og bestyrelsesformand Benny Balle Jensen ejer i dag i fællesskab Klokkerholm
Øst får Vest-biler
Polen er Klokkerholms næststørste marked efter Danmark, og herefter kommer Ungarn og Tjekkiet. Især planlægges vækst i Rusland og Rumænien, selv om især rumænerne er fattige og hverken reparerer eller kører ret meget.
- Vores vækst skyldes, at østlandene i stigende grad er begyndt at køre de samme biler som os i Vesteuropa, og det giver efterspørgsel på dele, siger Søren Juhl og peger på en række plastikindpakkede dele i forsendelsesbure, klar til afgang til grossister i Ungarn, der modtager to fulde lastbiler hver uge som et klokkeværk. Pakning, efter pluk blandt de 22.000 varenumre på ni meter højlager, foregår onsdag til fredag, hvor der er afgang før køreforbuddet søndag gennem Tyskland.
Nordpå går varerne til Klokkerholms eget lager i Strängnäs ved Stockholm, der fordeler til cirka 600 grossist-afdelinger i Sverige. I Norge sørger partneren Veng for distributionen.
30 procent af Klokkerholms omsætning afsættes herhjemme, 20 procent i resten af Skandinavien og 50 procent på de 40 øvrige markeder.
- Vi er i dag suverænt den største leverandør af karrosseri-dele til de svenske grossister. Vores dele udgør omkring fem procent af deres omsætning, men fylder en væsentligt større andel af lagret, så generelt er grossister helst ikke lagerførende, men ønsker varer ofte fra os, fortæller Søren Juhl.
Han er ikke bange for, at Øst-producenter skal overtage markederne på grund af Klokkerholms bredde og mange dyre presseværktøjer til et utal af bilmodeller.
Perfekt pasform
Under rundgangen viser værkfører Mogens Jensen nøjagtigheden ved en af de to CNC-fræsemaskiner, når en original del – der ikke er omfattet af mønsterbeskyttelse – bliver skannet til en datafil og derefter udfræset i plastskum. Denne form bruges til jernstøbning af et presseværktøj.
- Vi hører ganske vist, at nogle mener, uoriginale dele har dårlig pasform, men med et salg på totalt næsten to millioner dele mener vi at have bevist, at selvfølgeligt passer vores dele. At der samtidigt er en klækkelig besparelse på vores dele gør det jo ikke mindre interessant, siger Søren Juhl.
- Vi har i Danmark kun 5-6 procent af totalmarkedet, og vi har tjent mange flere penge ind til forsikringsselskaberne end til og selv. Hvor var OE-priserne henne, hvis vi ikke var her?, spørger Søren Juhl. Han så meget gerne, at forsikringsselskabernes opgørelsessystem Autotaks i langt højere grad opgør skader i alternative dele. Ikke mindst fordi, de meget solgte småbiler ved skader hurtigt bliver dømt til skrot, fordi de bliver for dyre at reparere med OE-dele.
