23948sdkhjf

Otte biløkonomer i international konkurrence

Den årlige Nucars konkurrence skal i år foregå i USA, og biløkonomuddannelsen sender otte deltagere af sted for at repræsentere de kommende ledere inden for den danske bilbranche.
I går søndag den 28. februar drog otte forventningsfulde biløkonomer fra Århus og Lyngby af sted til USA for at deltage i den årlige Nucars konkurrence. Slaget skal denne gang stå på Northwood University i Michigan, hvor de danske biløkonomer skal dyste mod ligestillede fra USA, Frankrig og Tyskland.

Nucars spillet er i sin tid udviklet af Toyota University til træning af de amerikanske bilforhandlere, og det komplicerede computersimulerede spil bruges nu også som udgangspunkt for den internationale konkurrence.

- Der skal dystes på viden om ledelse, markedsføring og økonomi med mere, men i og med at deltagerne kommer fra flere forskellige lande, stiller Nucars også store krav til samarbejdsevne og kulturforståelse, forklarer lektor Morten Dalbøge fra Biløkonomuddannelsen.

Der vil skabes netværk tværs over landegrænserne, og disse kan via de sociale medier som Facebook plejes og bibeholdes mange år frem.

Jakob Gøttrup Frandsen fra Geertsen A/S i Ringsted har gennem lang tid set frem til turen:

- Jeg har hørt så meget godt om Nucars, og nu glæder jeg mig endelig til at opleve dette på egen hånd. Det er fedt at vor uddannelse giver os disse internationale muligheder, og jeg vil gøre alt for at suge til mig, siger han. Jakob Gøttrup Frandsen har meldt sig til at holde et oplæg om biløkonomuddannelsen for alle de andre deltagere og ledere, og derfor er i fuld gang med forberedelserne.

Nucars løber af staben fra den 1. til den 6. marts, og de danske deltagere er tilbage igen mandag den 8. marts. Takket været et sponsorat fra Bilbranchen bliver der også tid til at indlede og afslutte opholdet med to døgn i Chicago.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078