23948sdkhjf

Ønsker flere bilplejecentre

Würth melder om stigende interesse for Smart Repair af mindre skader og udvider derfor undervisningen og konceptet bag det komplette bilplejecenter.
Markedet for Smart Repair er i vækst, melder leverandøren Würth. Forsikringsselskabernes ønsker i stigende grad reparationer, der kan erstatte dyre udskiftninger af komponenter, og bilejerne er blevet mere omkostningsbevidste. De ofrer gerne mere på vedligeholdelse her og nu for at kunne vente lidt længere med at købe en ny bil.

- Derfor er der brug for flere bilplejecentre i landet. Autoværksteder har her en chance for at øge deres indtjening, men samtidig skal der også fokus på endnu bedre undervisning, siger regionschef Lars Sigsgaard fra Würth Danmark.

Små reparationer kræver stor viden om metoder og materialer. Men også håndelag og praktisk erfaring er nødvendig for at kunne begå sig inden for moderne bilpleje. Gennem en årrække har Würth Danmark udbudt kurser i klargøring i samarbejde med tekniske skoler rundt om i landet.

- En solid undervisning er en af grundpillerne i klargøring. Derfor kører vi med to-tre lærere pr. hold. Samtidig sikrer vi, at hele Würths sortiment af produkter og maskiner er til stede i rigelige mængder til brug i undervisningen, forklarer Lars Sigsgaard.

Kurser og support

Han er ikke i tvivl om, at et klargøringsværksted kun kan opnå succes med bilpleje, hvis den forudgående undervisning har været i orden.

Derfor satser Würth Danmark også på, at deltagerne får prøvet det hele af i undervisningen. Teknikkerne og maskinerne kan prøves af på motorhjelme og klapper dedikeret til formålet, så deltagerne får indarbejdet det nødvendige håndelag og kan begå eventuelle fejl uden risiko.

- For at optimere undervisningen er der højst 12 deltagere på et hold. Desuden tilbyder vi nu særlige opfølgningskurser, der skal skærpe håndelaget i udvalgte discipliner. Så hvis nogle kursister får behov for at dygtiggøre sig yderligere i eksempelvis polering af lygteglas, vil dette nu blive muligt, siger Lars Sigsgaard.

Han påpeger, at selv den bedste undervisning ikke kan tage højde for alle særtilfælde. Derfor har Würth Bilpleje en bemanding på tre supportere, der kan give gode råd, men også smøge ærmerne op, hvis et klargøringsjob skulle byde på særlige vanskeligheder eller udfordringer.

Lars Sigsgaard forventer i øvrigt, at den klassiske palet af Smart Repair teknikker snart bliver udvidet.

Nyt på Auto Teknik

Würth Bilpleje har gennem en årrække oparbejdet et komplet sortiment af produkter og maskiner til klargøring. Sortimentet retter sig mod både den kosmetiske service og mod alle de klassiske discipliner inden for Smart Repair, det vil sige produkter til stenslagsreparation, kofangerreparation, lygtepolering og buleudtræk.

- Markedet for bilpleje er i vækst, og derfor arbejder vi løbende på at udvide sortimentet, og glæder os til at præsentere nyhederne på Auto Teknik 2010 i august, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078