23948sdkhjf

Slut med Fair Forsikring

Norske Gjensidige Forsikring har taget helt over.
Fair Forsikring er blevet til Gjensidige Forsikring. Dermed varsler den norske forsikringskoncern nye tider på det danske forsikringsmarked, hvor kunderne kan forvente nye forsikringsløsninger til fornuftige priser, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Den 1. januar har Gjensidige Forsikring gennemført en ny filialstruktur, hvor alle forsikringsaktiviteter i Fair Forsikring A/S og KommuneForsikring A/S er overført til Gjensidige Forsikring BA, dansk filial. Den nye struktur og det nye navn sætter yderligere fart på Gjensidiges arbejde med at styrke koncernens skandinaviske interesser.

- Konkurrencen er hård på det skandinaviske marked, men ved at samle alle ressourcer og kompetencer under samme tag og under samme navn, skaber vi helt ny energi til det danske forsikringsmarked, mener Helge Leiro Baastad, koncernchef i Gjensidige Forsikring, der er Norges største skadeforsikringsselskab med en markedsandel på cirka 29 procent.

Gjensidige arbejder lige nu i Danmark, Norge, Sverige, Estland, Letland og Litauen og havde en omsætning på 17,4 milliarder norske kroner i 2008. Gjensidige Forsikring har 3600 medarbejdere i Skandinavien og Baltikum. Heraf arbejder 250 i den danske del af koncernen.

- Min forventning er, at der om få år kun vil være 3-4 store forsikringsspillere i Skandinavien, og Gjensidige Forsikring skal være en af dem, fastslår Helge Leiro Baastad.

Gjensidige Forsikring overtog Fair Forsikring i 2006 og KommuneForsikring i 2007 og har siden gennemført en stor implementeringsproces for at skabe ét samlet selskab, der tilbyder forsikringsløsninger til kunder inden for privat, offentlig og erhverv. Alle privatkunder og erhvervskunder bliver i fremtiden betjent i navnet Gjensidige Forsikring BA. Den nye filialstruktur har ingen indflydelse på kundernes forsikringsforhold, der fortsætter som hidtil, oplyses det.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062