Østriger skal styre Fiat Sverige fra Danmark
Martin Rada er udnævnt som ny adm. direktør for Fiat Group Automobiles Denmark A/S.
Martin Rada skal samtidig fungere som adm. direktør for Fiat i Sverige med fast base i Fiats danske domicil i Glostrup. Han får dermed ansvaret for at skabe en ny struktur for den italienske bilproducent i de to skandinaviske lande. Martin Rada er østriger og kommer fra en stilling som adm. direktør for Fiat Group Automobiles Belgium SA.
Han begyndte sin karriere hos Fiat i Belgien i 2006 som Brand Country Manager for Fiat, og 1. marts 2009 blev han udnævnt som adm. direktør for Fiat Group Automobiles Belgium. Martin Rada har også tidligere i sin karriere arbejdet en lang årrække i bilbranchen og tiltræder dermed sin stilling hos Fiat i Danmark med bred erfaring fra branchen.
Martin Rada afløser hollandske Jan Flipsen, der efter halvandet år med ansvar for det danske og hollandske marked fortsætter som adm. direktør for Fiat i Holland, Belgien og Luxemburg.