23948sdkhjf

Succesfuld test af Amarok

VW's nye pickup, Amarok, der var med i årets Dakar Rally som servicebil, før den officielle præsentation, var succesfuld, oplyser VW.

De mange Amarok biler fulgte rallyruten fra Buenos Aires til Chile, og tilbage til mål i Buenos Aires efter 9000 kilometer uden problemer, mens halvdelen af rallydeltagerne ikke nåede mål. Navnet Amarok er hentet fra inuit-eskimoerne og betyder ulv.

Undervejs kom bilerne ud for 50 graders varme i den tørreste ørken på kloden, og over et pas på 4700 meter. De biler, som fulgte Dakar Rallyet, både VW's egen service og A.S.O. organisationen bag, var opbygget noget kraftigere til den barske og helt umenneskelige rute, samt særlige slidstærke dæk. Motoren er en ny TDI motor med træk på alle fire hjul, der har et forbedret brændstofforbrug med lavere CO2 udslip. VW oplyser, at de har de bedste værdier i pickup segmentet.

Amarok er fremstillet i Argentina, og bliver en udvidelse hos VW Erhvervsbiler som et led i VW's vækststrategi. Den er den eneste pickup fra en europæisk bilproducent, hvor markedet har været domineret af japanske mærker. Amarok kommer til Danmark i løbet af efteråret, både med enkelt og dobbelt kabine.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093