23948sdkhjf

Nyt år med fairness

HVERT ÅRSSKIFTE ER en god anledning til at gøre status over året der gik, samt tænke på det nye år, der netop er blevet skålet ind. Således også i autobranchen. Traditionen tro bringer vi i det trykte Motor-magasinets to første udgaver nytårsudtalelser med tanker fra branchens organisationer om, hvordan det gik, og hvordan det skal gå. Mange ord falder naturligvis på krisen, men samlet set er der optimisme for 2010. Enkelte anviser endog flot, hvordan de og vi skal komme godt på vej. Glædeligt, at vi fra start hører takter om, at nu kan det kun gå fremad.

DE STRAMME TIDER er mærkbare, ikke mindst på konkurrencen - en konkurrence der også gælder mellem de enkelte organisationer, der naturligvis skal varetage hver deres medlemmers interesser. Især bliver der kigget tilbage på et år med megen konkurrence mellem de autoriserede og frie værksteder. Alt efter hvilke briller man har på, kan der siges for og imod de tiltag, vi har set fra flere sider. Men generelt maner alle til mere fair konkurrence, end vi så i 2009. Lærlingesituationen bliver omtalt af flere, og her gælder opfordringen: Tag og uddan nu den rigtige arbejdskraft.

OGSÅ HER PÅ fagbladet gør vi status og ser frem til et spændende år, idet Motor-magasinet har fået nye ejere. Vi, og en række andre fagblade under det tidligere Aller Business, har nu fået to erfarne fagbladsfolk bag rattet, og det lover godt for, sammen med autobranchen, at kunne gøre 2010 til et godt år at kunne se tilbage på om 51 uger, når næste årsskifte skal skåles ind.

Godt nytår!
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089