D.A.F. kæmper for flermærkesalg i EU
Regeringen og de fleste danske autoorganisationer protesterer mod EU-kommissionens plan om forbud mod flermærkesalg.
Videre skal brancheklausuler levne ret til at købe reservedele fra andre end mærkefabrikanten, og det skal fortsat være muligt at opnå status som mærkeværksted, når man opfylder visse tekniske krav, der er ens for alle.
Endelig og ikke mindst er der fortsat behov for EU-regler for kontrakter mellem forhandlere og bilfabrikker, mener Karoline Thomsen på baggrund af en undersøgelse, som D.A.F.s europæiske organisation CECRA har foretaget.
EU-kommissionen tager fejl med hensyn til, at den eksisterende lovgivning i de enkelte lande sikrer de enkelte forhandlere. Danmark er blandt de lande, der ikke har lovregler for sådanne kontrakters løbetid og opsigelse. Karoline Thomsen advarer derfor EU-kommissionen mod at fjerne de nuværende regler for konkurrence i autobranchen (den såkaldte gruppefritagelse) og beskyttelsen af kontraktvilkår for forhandlere.
Regeringen støtter CAD og D.A.F.
EU-kommissionen lægger op til, at reglerne vedrørende køb, salg og videresalg af nye biler forlænges i tre år til 1. juni 2013 og derefter ophæves.
Regeringen har sendt EU-kommissionens forslag i høring. Bilimportørerne (DBI) støtter kommissionens udkast til ny forordning for konkurrenceregler i autobranchen, men kunne godt tænke sig en kortere overgangsperiode inden afskaffelsen.
FDM og Bilbranchen (Dansk Industri) ønsker ligesom D.A.F. at opretholde multibranding.
Regeringen, det vil sige tidligere økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen, støtter både multibranding og indhentning af tekniske data på biler fra før september 2009.
Hun er nu blevet udenrigsminister og ansvarlig for regeringens interne EU-koordination, og hendes efterfølger og konservative partifælle, Brian Mikkelsen, ændrer næppe standpunkt. I sidste ende afgøres Danmarks holdning af Folketingets Europaudvalg.