Grøn bilsocialisme
DET ER DER NØDVENDIGVIS ikke noget forkert i. Nogle gange er man, også som forbruger, nødt til at få det skub, der skal til, hvis vaner og fordomme skal vendes til nye muligheder. Lidt som at blive fyret fra et job, hvor den umiddelbare ulykke ofte viser sig at føre til spændende nyt, man ikke anede kunne byde sig til. Man bliver tvunget til at prøve et alternativ.
DET ER AL ÆRE VÆRD, at man også fra politisk hånd gerne ser Danmark som et foregangsland inden for elenergi og vind-transport i elbiler, der ultimativt får strøm fra de stadig større vindmøller i landskabet – 800 af de største kan dække hele landets energibehov. Tankevækkende. Vi som forbrugere tilskynder politikerne til at øve pres på bilproducenterne til at finde alternative brændstofformer. Bilproducenterne løser gerne dette behov – så er det også kun rimeligt, at forbrugerne får det afgiftsmæssige skub, der måske skal til for at prøve nyt i form af en elbil. Hvis ellers den kan dække det daglige transportbehov. Vi skal naturligvis ikke have vinden i ryggen for enhver pris. Også andre teknologier, som de fremherskende hybrid-biler, skal have en chance. Det er ikke mindst det nye ministerholds opgave at fordele sol og vind lige i også dette spørgsmål.
