CAD tilfreds med EUs konkurrenceudspil
De mærkeuafhængige værksteder slipper næsten for stramninger i justering af konkurrenceregler, der tilgodeser bilfabrikanter.
For det første ønsker CAD en begrænsning af fabrikantens garantiperiode til to-tre år. Erik S. Rasmussen fremhæver Kias garanti på syv år som en unaturlig lang periode, som kun har til formål at knytte forbrugeren til et bestemt bilmærke.
Dernæst opfordrer CAD EU-kommissionen til at gå hårdere til værks for at standardisere de tekniske data, så de kan anvendes i en standardiseret form frem for at komme på "27 forskellige måder".
For det tredje bør de nye regler for udlevering af tekniske oplysninger også gælde biler solgt før 1. september 2009, som ellers gælder for de nye Euro 5-normer, der trådte i kraft den dato. Her ønsker CAD at blive imødeset vedrørende servicemeddelelser, kampagner og bulletiner om fejl og ændringer.
- Overordnet set er vi tilfredse med udkastet. Det ser ganske fornuftigt ud for den frie del af branchen. Vi skønner, at de autoriserede værksteder er lidt hårdere ramt, fordi de eksempelvis omfattes af forbud mod flermærkesalg, altså multibranding, siger Erik S. Rasmussen.
Disse tre knaster illustrerer, hvordan man kan opbygge barrierer for et effektivt marked. Som Erik S. Rasmussen siger:
- Man forsøger til stadighed og konstant at lægge hindringer i vejen for den frie del af branchen for at kunne reparere og servicere de nye biler. Det er ikke blevet mindre, tværtimod. Finanskrisen har gjort livet svært for de store, autoriserede bilhuse, og der er ingen tvivl om, at kampen mellem de frie og de autoriserede om eftermarkedet er blevet kraftigt skærpet det seneste år.