23948sdkhjf

Partikelfiltre passer ikke på populære biler

Peugeot lover, at de rigtige filtre vil komme på markedet inden for et par måneder.
Mange af de mest populære dieselbiler i Danmark kan slet ikke få monteret et partikelfilter, der passer, hvilket ellers bliver lovpligtigt fra 1. april.

Det gælder blandt andet flere helt nye udgaver af Peugeot 207 og 308, som vi er ret vilde med i Danmark, fortæller Torben Kudsk fra FDM.

- En af storsælgerne i Danmark er jo Peugeot. Og rigtig mange af dem er desværre uden partikelfilter. Og de producenter, der leverer eftermonterede partikelfiltre, kan endnu ikke opfylde efterspørgslen efter filtre på alle Peugeots modeller, siger han til P3Nyheder.

Det betyder, at de bilejere ikke kan få et partikelfilter sat på bilen, selv om de gerne ville.

- Peugeot har solgt rigtig mange dieselbiler i Danmark, og desværre også rigtig mange dieselbiler uden partikelfiltre, så der er nok rigtig mange Peugeoter, der ikke ville kunne få et filter, siger Torben Kudsk.

Peugeot lover, at de rigtige filtre vil komme på markedet inden for et par måneder. Men indtil da vil bilejerne være tvunget til at betale en ekstra afgift på 1000 kroner, fortæller Jens Andersen fra Peugeot ifølge DR.

- De kunder, som har de biler, de har kun én mulighed, og det er at betale de tusind kroner, siger han til P3Nyheder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079