23948sdkhjf

GM laver aftale med DuPont

General Motors Europe (GME) og DuPont Refinish har indgået en ny aftale per 1. januar 2010. Aftalen betyder, at DuPont Refinish nu officielt er godkendt som leverandør af autolak til GME-bilmærkerne Opel og Vauxhall og er med i virksomhedens autolakeringsprogram "GME Body and Paint Program".

Aftalen er baseret på adskillige produkttests udført af GME. Den er et bevis på den tillid, virksomheden har til produkterne fra DuPont Refinish og til, at den faglige og tekniske viden DuPont Refinish besidder, er af stor værdi for GME’s værksteder og kan hjælpe dem til at blive mere produktive.

Men aftalen er andet og mere end blot en leverandørgodkendelse: DuPont Refinish bliver integreret i mange af GME’s systemer og processer. DuPont Refinish skal hjælpe GM-forhandlere og deres netværk af godkendte autolakerere med både garantireparationer og service. Desuden skal DuPont Refinish tilbyde alle autoriserede Opel- og Vauxhall-reparationsværksteder løbende produkttræning for at sikre, at værkstederne opnår den størst mulige produktivitetsstigning.

GME giver DuPont Refinish adgang til sit centrale faktureringssystem med en lønandel via Web Tool for Vendors (WTV), der er en del af GME’s edb-system. DuPont Refinish får adgang til systemet via en webbrowser. Det betyder en simplere ordrehåndtering og en hurtigere og mere direkte fakturering af de autoriserede autolakeringsværksteder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11