Opel præsenterer Flextreme
Opel oplyser, at Flextreme samtidig viser den miljøvenlige teknologi og det fremtidige design, man kan vente fra Rüsselsheim. Det er en el-bil med en mindre motor, der forlænger rækkevidden, når batterierne er flade, altså mere eller mindre hybrid med næsten samme teknologi som Opel Ampera, søstermodel til Chevrolet Volt, der efterhånden har været nogle år undervejs.
Cw-værdien, luftmodstands koefficienten, er helt nede på 0,22, hvilket medvirker til en topfart på over 200 kilometer i timen, og en effektiv energiudnyttelse med den lange rækkevidde.
Samtidig viser Opel en opgraderet Corsa Ecoflex på Geneve udstillingen, der loves et gennemsnit på hele 27 kilometer per liter med et CO2 udslip på kun 98 g/km.