23948sdkhjf

Svensk krig på dækblade

Däck Nytt tager kampen op med de 30 år gamle Däck Debatt.
Däck Debatt, som er kommet til den svenske dækbranche i over 30 år, har netop fået konkurrence. Det er den tidligere redaktør og annoncesælger på Däck Debatt, Sven-Erik Johansson og Svante Svensson, som har udgivet første nummer af det uafhængige Däck Nytt, som ligner Däck Debatt i form og udgivelse og da også er en direkte konfrontation mod Däck Debatt.

- Dækbranchen er en branche i forandring med flere kæder og ændrede værksteds strukturer, og hvor bilforhandlerne er blevet en større aktør konstaterer Sven-Erik Johansson, 72 år, i sin leder i første udgave af Däck Nytt og peger på, at der i dag i Sverige er mindst 4.500 firmaer, som sælger dæk og fælge i Sverige.

Til Motor-magasinet oplyser Sven-Erik Johansson, at han blev præsenteret for et urimeligt forslag til en ny kontrakt og derfor sammen med Svante Svensson, 51 år, valgte at sætte Däck Nytt på gummi. De to havde sammen produceret Däck Debatt i over 15 år.

Første udgave i A4 størrelse er på 44 sider og har en pæn annoncedækning.

Det er planen at udgive fem udgaver af Däck Nytt i år.

Til Motor-magasinet siger ansvarlig udgiver for Däck Debatt, Anders Karpesjö fra DRF – Däckspecialisternas Riksförbund, at man fortsætter med Däck Debatt trods den nye konkurrent.

Ny redaktør på Däck Debatt er Björn Sundfeldt, mens Sven-Erik Bjarnesson tager sig af annoncerne.

- Jeg har svært ved at se, hvorfor de to gør det her – det bliver en svær konkurrence, siger Anders Karpesjö.

Tidligere er Däck Debatt, som blev etableret i 1979, udkommet i fem numre om året, heraf et dobbeltnummer, men i år udkommer det fire gange, midt i marts samt maj, september og oktober. Oplaget er på 5000 eksemplarer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11