Stor check til autogenbrugere
- Checken er endnu et bevis på det gode samarbejde, som foregår mellem medlemmerne af DAG og H.J. Hansen. Selv i disse krisetider holder medlemmerne fra DAG fanen højt og har opnået næsten samme antal af ophuggede biler i 2009 som i 2008, siger Søren Sonniksen.
De to samarbejdsparter arbejder på flere udvidelser af samarbejdet. H.J. Hansen er interesseret i endnu flere af de materialer, som fremkommer ved miljøbehandling af biler, og DAGs medlemmer er interesseret i at levere til samarbejdspartneren, således at den opnåede bonusordning kommer medlemmer til gavn i form af nedsat kontingent.
- Det gode samarbejde er baseret på ansvarlighed, åbenhed og kvalitet. De nye tiltag vil blive markedsført og omtalt hen over foråret 2010, oplyser Søren Sonniksen.
Samarbejdet mellem de to har stået på i mange år, men dette udbyggede samarbejde startede for fire år siden.