Radikale: Regeringen løber fra roadpricing-løfter
- I transportaftalen fra januar 2009, hvor Radikale Venstre er med som forligspartner, blev det besluttet, at der i folketingssamlingen 2009-2010 skulle fremsættes den nødvendige lovgivning for at en grøn kørselsafgift kunne indføres. At regeringen nu løber fra dette løfte og udsætter beslutningen på ubestemt tid er en skandale, der vil få alvorlige konsekvenser for miljøet og Danmarks klimamål. Det viser desværre med al tydelighed, at den nuværende regering ikke tager ansvar for klimaet og for, at vi i Danmark har en transportsektor, der er effektiv og bæredygtig, siger Margrethe Vestager.
Hun mener, at Danmark har behov for en omfattende, grøn trafikrevolution:
- Vi mener, at der er behov for en grøn trafikrevolution i Danmark omgående. Luften skal være renere, CO2-dledningen skal ned, og trængslen på vejene skal være mindre. Hvis det skal lykkes, er det bydende nødvendigt, at vi arbejder målrettet med at få indført intelligente kørselsafgifter i form af roadpricing. At regeringen nu har skrinlagt dette arbejde er en kulsort skuffelse, der for alvor vil skade dansk miljø og klima, siger Margrethe Vestager.