23948sdkhjf

Ny sekretariatsleder hos Motorhistorisk Samråd

Motorhistorisk Samråd (MhS) har den 1. marts ansat Ole Pedersen, 47 år, i en nyoprettet stilling som sekretariatsleder. Motorhistorisk Samråd er paraplyorganisation for 62 danske klubber med cirka 32.000 enkeltmedlemmer, der har historiske motorkøretøjer som hobby, og varetager klubbernes overordnede interesser og internationale kontakter.

Med ansættelsen af den nye sekretariatsleder har Motorhistorisk Samråd ønsket at styrke og udvikle kommunikation og samarbejde med myndigheder og klubber for at sikre "Gårsdagens køretøjer på morgendagens veje".

Ole Pedersen, Frederikssund, er oprindeligt uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Århus og har i mange år arbejdet med frivillige foreninger og organisationer. Først i 15 år i Tyskland, hvor Ole Pedersen havde eget PR- og kommunikationsbureau, hvorefter han blev hentet til Rømø som turistchef. I 1999 blev han turistchef i Frederikssund, hvor hovedopgaven var at udvikle en del af den nordsjællandske turisme og få området på såvel det nationale som internationale verdenskort.

I 2007 valgte Ole Pedersen igen at starte selvstændig virksomhed, men er altså nu arbejdsmæssig tilbage i kommunikations- og organisationsverdenen.

Motorhistorisk Samråd har indtil videre valgt at placere det nye sekretariat i København - foreløbig i Strandgade 6, c/o Compass på Christianshavn - for at være tæt på politikere og beslutningstagere på Christiansborg, hvor Ole Pedersen også får til opgave at gøre Motorhistorisk Samråds indflydelse gældende.

- Privat har jeg en Mazda 6, men har som udgangspunkt ikke noget forhold til ældre biler - udover at jeg som de fleste mænd kigger mig om efter et godt, gammelt skår, bemærker Ole Pedersen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081