23948sdkhjf

Leasing: Vælg miljøvenligt og spar penge

Mens det generelt er dyrere at købe de mest miljøvenlige bilmodeller, er det faktisk generelt billigere per måned at lease miljørigtigt, mener easyfleet i en ny analyse.
De fleste bilmærker har i dag både modeller med benzin- og dieselmotorer og så et mere grønt alternativ. Ofte er de mest miljøvenlige varianter dog også de dyreste modeller, men sådan er det ikke, hvis man vælger at lease dem. Her kan der være op til 1000 kroner at spare i de månedlige udgifter, hvis man vælger den miljørigtige model. Det viser en ny analyse fra easyfleet, Finans Nord.

- Når vi sammenligner de totale månedlige udgifter på en række bilmodeller, så er det klart mest fordelagtigt at vælge de miljøvenlige modeller, når man leaser sin bil hos os, siger direktør i easyfleet, Peter Lorentzen.

- Det resultat betyder, at kunderne i dag ikke står med et dilemma mellem den grønne samvittighed og så økonomien. Går de efter en bilmodel, der findes i en mere miljøvenlig udgave, er svaret givet på forhånd, mener han.

- Kunderne vælger naturligvis den billigste og grønneste løsning, fastslår Peter Lorentzen.

Hans erfaring viser, at mange kunder i dag er interesserede i at vælge de grønneste løsninger, men den højere salgspris bliver afgørende for mange.

- Ser man for eksempel på en Kia Ceed, der især henvender sig til den meget prisbevidste forbruger, så er der 45.000 kroner til forskel i salgsprisen på de to modeller. Det er mange penge. Til gengæld sparer man i alt godt 250 kroner per måned, hvis man vælger at lease den, siger Peter Lorentzen.

Analysen fra easyfleet tilbageviser i øvrigt påstanden om, at det ikke kan betale sig at vælge dieselmodeller, hvis man ikke har et højt årligt kilometerforbrug.

- Analysen er baseret på et kørselsforbrug på 15.000 kilometer, og alligevel er der månedlige besparelser på flere hundrede kroner, understreger easyfleet direktøren.

Analysen omfatter ud over den omtalte Kia biler fra Audi, Citroën, Ford, Nissan, Renault, Seat og Skoda.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079