23948sdkhjf

Forhandler tabte tvist om sprængt tandrem

Sælger måtte give afslag i pris efter motorhavari på en bil, som Forbrugerklagenævnet fandt mangelfuld på grund af en problematisk slutseddel. Både CAD og FDM råder bilforhandlere til at få alle aftaler med i slutsedlen.
En brugt bil var mangelfuld på købstidspunktet, har Forbrugerklagenævnet netop afgjort, da tandremmen sprang halvanden måned efter købet og før producentens oplyste udskiftningsinterval. Det kostede bilforhandleren 10.000 kroner i afslag – også selv om bilen var repareret hos et andet firma.

Bilkøberen købte en cirka seks år gammel bil. Halvanden måned efter købet konstaterede han en lyd fra motoren, og bilen gik i stå. Bilkøberen kontaktede en mekaniker, som oplyste, at tandremmen var sprunget.

Herefter reklamerede bilkøberen til forhandleren, som afviste reklamationen med den begrundelse, at bilen var solgt uklargjort som beset og afprøvet, og at bilkøberen var blevet oplyst om, at tandremmen skulle skiftes. Det fremgik kun af slutsedlen, at tandremmen ikke var skiftet. Sagen blev herefter indbragt for Forbrugerklagenævnet.

Under sagens behandling fik bilkøberen bilen repareret hos et andet firma og krævede reparationsudgiften dækket af bilforhandleren. De udskiftede dele blev undersøgt af nævnets motorsagkyndige, som konstaterede at det dyre motorhavari skyldtes et tandremsbrud før det anbefalede udskiftningsinterval.

Den motorsagkyndige kunne ikke nøjagtig fastslå årsagen til, at tandremmen var bristet, men han vurderede, at det ikke skyldtes uhensigtsmæssig brug fra køberens side.

På baggrund af den sagkyndiges erklæring vurderede Forbrugerklagenævnet, at havariet skyldtes "en aldersbetinget svaghed ved tandremmen ud over det forventelige", der var til stede på leveringstidspunktet, så bilen var mangelfuld efter Købeloven. Og vurderingen var, at en køber i god tro kan regne med, at en tandrem holder procentens anviste periode inden skift. Nævnet har lagt vægt på, at fejlen er opstået blot halvanden måned efter købet, samt at forhandleren ikke selv tilbød at afhjælpe problemet ved en reparation. At bilforhandleren tilbød at lade handlen gå tilbage er ikke tilladt. En erhvervsdrivende må efter Købeloven desuden kun afvise at afhjælpe et problem, hvis det giver "uforholdsmæssige omkostninger" – hvilket nævnet ikke mente gjorde sig gældende i denne sag.

Bilforhandleren blev, foruden afslaget på de 10.000 kroner, pålagt at forrente forbrugerens krav og betale sagsomkostninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

CAD info-indsats

Fra de frie værksteds organisation CAD, hvor over halvdelen af de 1700 medlemsværksteder landet over hver år sælger godt 100.000 brugte biler, siger direktør og jurist Erik S. Rasmussen til Motor-magasinet, at det ærgrer ham, når bilforhandlere stadig ikke kender Købeloven godt nok til at undlade at sælge biler "som beset og uklargjort".

- Det risler koldt ned ad ryggen på mig, at vi stadig støder på disse sager, da vi i såvel CAD som andre brancheforeninger gentagne gange har informeret bilforhandlerne om Købeloven.

- I denne sag er afgørelsen ud fra præmisserne ok, men begrundelsen er tyndbenet, og det er bemærkelsesværdigt, at Forbrugerklagenævnet kan udtale, at tandremsbruddet skyldes alder, da den motorsagkyndige ikke kunne fastslå årsagen. Normalt ligger faglige vurderinger uden for et nævns beføjelser, siger Erik Rasmussen.

Tilbageviser ofte krav

Han tilføjer, at afgørelsen er efter den i autobranchen forkætrede formodningsregel i Købeloven om fejl, der formodes at have været til stede på salgstidspunktet de første seks måneder efter handlen, hvor sælger skal løfte bevisbyrden om det modsatte.

- Retsstillingen er, at forbrugere som regel får medhold i klagesager. Især forsøger landets forbrugerorganisationer at lave formodningsreglen om til garanti, hvad den absolut ikke er. Det lykkes ofte bilforhandlere at tilbagevis påståede fejl efter formodningsreglen – for eksempel hvis en køber efter tre måneder og 12.000 kilometer påstår, at generatoren var defekt på købstidspunktet. For så ville bilen ikke kunne have kørt så langt, anfører Erik S. Rasmussen.

Fra forbrugernes organisation FDM siger advokat i juridisk rådgivning Lennart Fogh, at afgørelsen er helt forventelig, og at forbrugerne må henholde sig til producentens vejledende skifteinterval, når det står anført i slutsedlen, at tandremmen skal skiftes.

Men det vejledende skifteinterval må ikke opfattes som en garanti. Det har Sø- og Handelsretten i en dom givet Opel medhold i men samtidig slået fast, at det angivne skifteinterval skaber forventning hos forbrugeren om, at tandremmen kan holde op mod det angivne skifteinterval.

- Vi hos FDM sætter pris på, hvis bilforhandlere angiver alle de forhold, der er aftalt med kunden, i slutsedlen. Ikke mindst hvad angår et hensigtsmæssigt tandremskifte, som kunden måske ikke hører som vigtigt under en samtale, og som kan blive en bekostelig affære at overhøre, siger Lennart Fogh.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062