23948sdkhjf

Biler og Racing på Carlsberg

Den internationale Racing Festival er klar den 10.-11. april i år.
Den 10.-11. april 2010 søsættes den ultimative weekend for hele landets bilkunder og entusiaster på det unikke område på Carlsberg midt i København.

- Biler og Racing på Carlsberg er et helt nyt og progressivt tiltag, som giver publikum mulighed for en live oplevelse af nytænkning og præsentation af alt, hvad hjertet kan begære i den automotive verden, lover Thorkild Thyrring Biler fra Racing på Carlsbergs sekretariat.

Racing Festivalen har under protektion af Prins Joachim udviklet sig til kulturlivet i Danmarks største enkeltstående godgørende arrangement med donation af knap 13 millioner kroner fra starten for cirka 12 år siden til skrivende stund.

- Publikums tilstrømning og medieopmærksomheden været massiv fra starten af arrangementets eksistens, og det har været Racing Festivalens privilegium, at store og væsentlige bilfabrikker har bragt både biler og personale fra hele Europa til arrangementet igennem årene, og det er derfor af største naturlighed, at Racing Festivalen har inviteret de danske bilimportører til at deltage og udstille i de smukke omgivelser, som Carlsberg er, med både nybilsmarkedet samt alt, hvad deres eftermarked og publikum måtte ønske. Deraf navnet: Biler og Racing på Carlsberg, forklarer Thorkild Thyrring.

Historisk perle

International Racing Festival blev etableret i 1997-98 – første gang på banen ved Roskilde og har de sidste to gange fundet sted i Bella Center – senest i foråret 2008.

- Carlsbergs beliggenhed midt i København og det givne vejforløb samt de unikke pladser, der udgør denne historiske perle, er den skræddersyede ramme for både udstillere og baneforløb, som publikum vil kunne opleve, tilføjer han.

- Gennem årene har den Internationale Racing Festival kunnet præsentere et kørefelt med blandt andre Sir Stirling Moss, Derek Bell, Michele Alboreto, David Brabham, Stanley Dickens, Jochen Mass, Johnny Herbert, Tom Kristensen, Jan Magnussen, Thorkild Thyrring, John Nielsen, Jason Watt, Nicolas Kiesa, Henrik Lundgaard, Ronnie Bremer, Jens Edmand, Janne "Flash" Nilsson og mange flere fra ind- og udland, som har givet publikum uforglemmelige oplevelser i de fantastiske biler fra hele verden, siger Thorkild Thyrring og tilføjer:

- Allerede nu kan det konstateres, at tilstrømningen af bilfabrikker samt herboende bilimportører klart viser, at dette tiltag signalerer al den produktudvikling, som tydeligvis har været på manges ønskeseddel længe i den danske bilverden.

Vintage Garden særudstilling

Der var fra starten af samtalerne med Carlsberg et ønske fra deres side om en ganske speciel udstilling af klassiske og væsentlige automotive ekvipager i Carl Jacobsens private have med et gangforløb garneret med skulpturer og unikke bygninger, som normalt aldrig kan opleves af offentligheden. Dette projekt vil blive bragt til virkelighed, og til denne opgave har Biler og Racing på Carlsberg kunne knytte eksperterne Ole Sommer og Palle Murmann, for at sikre kvaliteten og den historiske tæft.

Udstyr og eftermarked

Det velegnede område på Carlsberg vil også give plads til udstillinger af alt, der supporterer bilbranchen af ekstraudstyr og pleje samt tuning, og disse er ligesom de danske bilimportører inviteret i lyset af branchens behov for at stå sammen.

Inden festivalen er der pressemøde på Københavns Rådhus med alle de deltagende sports- og racerbiler på Rådhuspladsen til offentlighedens beskuelse, inden det går løs, og portene åbnes for publikum kl. 8 lørdag morgen. Entreen er på 40 kroner for voksne og 20 kroner for børn.

Både de indkørte beløb samt entreen vil blive håndteret af og doneret til Dansk Røde Kors.

Positiv opbakning

- Biler og Racing på Carlsberg glæder sig over de rigtig mange positive tilbagemeldinger fra udstillere fra ind- og udland. Alt sammen for at gøre Carlsbergs smukke arealer til den største automotive oplevelse i hjertet af København for det store bilinteresserede publikum, udtaler Thorkild Thyrring og peger på begejstrede, opbakkende udtalelser fra en række adm. direktører, nemlig Roelof Lamberts fra Mercedes Benz Cars Danmark og Sverige, Peter Hal, Nissan Nordic Danmark, Erling Lindener, Jaguar og Aston Martin, og Jakob Thaysen, Ferrari og Maserati Danmark. Desuden fra afdelingschef Tommy Juliussen, Citroën Danmark, og planlægningschef Flemming Søgaard, Suzuki Bilimport Danmark.

Mere på www.internationalracingfestival.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089