23948sdkhjf

Nyåbnet forretning har vokseværk

Iværksætter overtager Auto Centrum i Sønderborg.
Ved årsskiftet etablerede den 37-årige iværksætter Michael Jørgensen, Rabøl Auto-El & MarineService ApS i Ulkebøl nær Sønderborg.

Nu - halvanden måned senere - overtager han den tidligere Ketner-afdeling fra Arne Sørensen, Auto Centrum på Ellegårdvej i Sønderborg.

Auto Centrum overtog for en del år siden selv Ketners afdeling i Sønderborg og har i følge en aftale med Ketner kunne bruge navnet efterfølgende.

Overtagelsen betyder, at autoelektro-forretningen hos Rabøl Auto-El samlet disponerer over knap 2.600 kvadratmeter værkstedsfaciliteter og har syv medarbejdere.

Ketner-afdelingen vil fortsat have til huse hos Auto Centrum, der lejer det 550 kvadratmeter store værkstedsområde ud til Rabøl og Auto Mester.

For autoforhandler Arne Sørensen betyder afhændelsen af Ketner-forretningen, at virksomheden fremover udelukkende vil koncentrere sig om køb og salg af brugte biler samt formidling af nye.

Uddannet i F16

- Nu er vi i stand til at installere og servicere løse alle former for elektronik til biler, varevogne, lastbiler og busser. Dertil kommer hele marinesektoren, hvor spændvidden rækker fra påhængsmotorer til større motorbåde, siger Michael Jørgensen.

Rabøl Auto-El har balndt andet Færdselsstyrelsens godkendelse til at service og installere taxametre og fartskrivere. Med Ketner-afdelingen følger også faciliteter til reparation af alle former for dieselpumper og motorer.

Daglig leder af Ketner-afdelingen bliver værkfører Lars Andresen, der var Michael Jørgensens læremester, da han gennemgik uddannelsen til autoelektro-mekaniker. Senere videreuddannede Michael sig til flymekaniker med blandt andet F16 jagere som speciale.

Det 2.000 kvadratmeter store værksted i Ulkebøl skal anvendes til opbygning og indretning af værkstedsvarevogne. Michael Jørgensens firma er udpeget til sønderjysk afdeling af den internationale Modulsystem-kæde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078