23948sdkhjf

Nissan tilbagekalder en halv million biler

Problemer med bremsepedaler får Nissan til at tilbagekalde over en halv million biler, størstedelen i USA. Fejlen har ikke forårsaget ulykker, oplyser Nissan.
Den japanske bilproducent Nissan tilbagekalder næsten 540.000 køretøjer på verdensplan på grund af fejl ved bremsepedalen og benzinmåleren.

Nissan vil "undersøge og om nødvendigt reparere" de dele, der kan være fejl ved i visse typer lastbiler og varevogne, lyder det i en meddelelse fra bilgiganten.

- Der er ikke meldt om uheld eller tilskadekomne, tilføjer Nissan.

Fejlen består i, at bremsepedalen bliver løs og kan give problemer med at bremse.

Nissan mener, at det skyldes en produktionsfejl hos en underleverandør.

De fleste biler tilbagekaldes i USA, men også Canada, Mexico, Ukraine, Rusland, Taiwan og dele af Mellemøsten er berørt af tilbagekaldelserne.

Nissans konkurrent, Toyota, har måttet tilbagekalde millioner af biler på verdensplan på grund af problemer med, at speederen sætter sig fast. Fejlen i Toyotas biler har kostet mindst 58 mennesker livet i USA, skriver amerikanske medier.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078