Rattet rundt med motorsporten
● Der bliver ændret en smule på reglerne i WTCC-serien, VM for standardbiler, i 2012. Det bliver blandt andet ikke tilladt at skifte motor under løbene.
● News Corp. ved bladmanden og mangemillionæren Rupert Murdoch, samt Agnelli familien i Torino, der er hovedaktionær i Fiat Gruppen, er interesseret i at overtage rettighederne i Formel 1. Formel 1 bossen Bernie Ecclestone udtaler, at der ikke er planer om, at CVC Capital Partners, de nuværende ejere, vil sælge.
● Formel 1 køreren Felipe Massa, Ferrari, har til lokale medier i Brasilien udtalt, at landsmanden Rubens Barrichello, Williams Formel 1 Teamet, skal stoppe. "Det vil være en flot mulighed foran det lokale brasilianske publikum", udtaler Massa, der selv er under pres hos Ferrari. Med løbet Sao Paulo er det Barrichellos 322 Grand Prix, som den mest erfarne i feltet. Han er 39 år. Den tidligere Formel 1 kører David Coulthard, der har vundet løbet i Brasilien, skriver i engelske "The Telegraph", at det muligvis er Barrichellos sidste løb i Formel 1.
● Robert Kubica fra Polen har meddelt Renault Formel 1 teamet, at han ikke bliver klar til 2012 sæsonen. Han kom til skade i februar i et rallyuheld i hjemlandet og fik den ene hånd og det ene ben alvorligt skadet. Hånden volder fortsat problemer. På den officielle Formel 1 hjemmeside nævnes flere navne som afløser.
● DTM-vinderen 2011, tyske Martin Tomczyk, skal køre BMW i 2012 i DTM, hvor han får følgeskab af canadiske Bruno Spengler, der kommer fra Mercedes. Han har allerede testet den nye BMW M3 på bane. Martin Tomczyk startede hos Audi som 19-årig og har kørt Audi i ti år. BMW har også skrevet kontrakt med Andy Priaulx, England, og Augusto Farfus, Brasilien.
● VW Motorsport ved danske Kris Nissen og VWs bestyrelsesformand Dr. Ulrich Hackenberg har skrevet kontrakt med det franske rallyhold Sebastien Ogier/Julien Ingrassia, som de senere år har kørt Citroën. Det er den første kontrakt, VW har skrevet op til starten af deltagelsen i VM i rally fra 2013 i Polo R WRC.
● Kimi Räikkönen spøger forsat i kulissen til et comeback i Formel 1 i 2012. Verdensmesteren i 2007 har siden fyringen hos Ferrari kørt rally. Han nævnes som ny kører hos Williams Formel 1, hvor han samtidig har udtalt til en engelsk motorsportsjournalist Joe Saward, at han ønsker at købe sig ind i Williams teamet, der ejes af Sir Frank Williams og Patrick Head. Det er foreløbig afvist af Williams, der ser ud til at skrive kontrakt med Adrian Sutil, Force India, i 2012.