23948sdkhjf

Kulde mellem mc-forhandlere og -importører

Motorcykel-Forhandler Foreningen har valgt ny formand og sit første kvindelige bestyrelsesmedlem i nyere tid.
Motorcykel- Forhandleren Foreningen (MFF) har afholdt sin ordinære generalforsamling den 12. november, hvor der enstemmigt blev valgt ny formand, John Tange, St. Heddinge, og for første gang i nyere tid, har foreningen nu et kvindeligt bestyrelsesmedlem, 36-årige Heidi Friis fra Horsens. Hun blev valgt som sekretær efter kampvalg.

Afgående formand Kai G. Nielsen kom i bestyrelsens beretning blandt andet ind på, at det for motorcykelbranchen igen har været et hårdt år, hvor betingelserne for at drive en fornuftig forretning har været meget vanskelige og har krævet en stor indsats fra forhandlernes side.

- Den næsten daglige fokusering i alle medier på finans- og gældskrise er ikke netop det, der motiverer folk til at gå ud og købe ny eller brugt motorcykel. Samtidig får udstyret måske også lige et par års længere levetid end tidligere, hvilket er noget, der virkeligt kan mærkes hos forhandlerne, sagde han.

Formanden kommenterede herefter salgsstatistikkerne for nye motorcykler der udviser en tilbagegang på 689 enheder, svarende til cirka 26 procents tilbagegang i forhold til samme tidspunkt sidste år, og dermed altså en tilbagegang for fjerde år i træk.

Ikke alt er dog negativt, berettede Kai G Nielsen: Foreningen har i år haft en tilgang på ikke mindre end 25 virksomheder, således består MFF nu af i alt 71 medlemsvirksomheder, det største antal i foreningens nyere historie.

Denne helt usædvanligt store tilgang på et år kan blandt andet tilskrives den nye MC VPA uddannelse, som er blevet til i et samarbejde mellem skolen CELF og MFF. Uddannelsen giver virksomheder, som er medlem af MFF, mulighed for at få videreuddannet medarbejdere i den stille vinterperiode, hvilket i praksis betyder, at man får bedre mulighed for at holde på medarbejdere samtidig med, at de bliver dygtigere på en hel række områder, som er vigtige for virksomhedens drift.

- Første hold på denne nye uddannelse startede hos CELF i Nykøbing Falster mandag den 14. november med 47 deltagere, hvilket må siges at være et særdeles tilfredsstillende antal, sagde Kai G Nielsen.

Ansporet af de positive resultater fra årets initiativer har bestyrelsen på det seneste sat gang i flere nye projekter. Den nye hjemmeside www.mff-dk.dk er et af de mere synlige resultater – en portal som er en del af bestyrelsens "ide katalog 2012", og som generalforsamlingen enstemmigt ændrede fra ide katalog 2012 til "handlingsplan 2012".

Køligt forhold

Foreningens forhold til Motorcykel Importør Foreningen (MIF) har i det forløbne år fortsat været ret køligt.

- Forholdet blev ikke bedre efter, at vi i foråret introducerede vores nye og meget konkurrencedygtige MFFForsikring. Flere af MIF’s medlemmer forsøgte at så tvivl om denne forsikring med nogle løse påstande, som der ikke var hold i, sagde formanden.

Ud over dette, undrede Kai G Nielsen og MFF’s bestyrelse sig over, at MIF først trækker sig ud af samarbejdet i Motorcykelbranchens Landsforbund (MCLF) og ikke ønsker at bidrage til fælles aktiviteter her, dernæst nogle år senere uden videre går ind og overtager forhandlernes MCLF bidrag, per solgt ny motorcykel, for at lade dette gå i deres egen kasse og i år tilmed har fordoblet opkrævningen, og så her til sidst ønsker, at en stor del af forhandlernes egen opsparede bidrag i MCLF, skal bruges til at gennemføre et arrangement, som først og fremmest går ud på at få solgt produkter fra MIF’s medlemmer.

MFF ønsker at samarbejde til alle sider – også i en tid hvor alle har det svært – og MFF’s medlemmer af bestyrelsen i MCLF kommer derfor også gerne konstruktivt til møder arrangeret af MIF og andre, når formålet også er at fremme salget af MFF medlemmernes lagre af motorcykler og tilbehør.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105