23948sdkhjf

Räikkönen forhandler om Formel 1-comeback

Den tidligere Formel 1-verdensmester Kimi Räikkönen kan være på vej tilbage efter to år i andre serier.
Det britiske Formel 1-team Williams forhandler i øjeblikket med den tidligere verdensmester Kimi Räikkönen om en kontrakt fra næste sæson.

Den 32-årige finne stoppede i Formel 1 i 2009 efter tre års hos Ferrari, hvor han vandt VM-titlen i 2007.

- Det er sandt, at vi har samtaler med Kimi Räikkönen. Det er ikke et PR-stunt, for vi har meget seriøse diskussioner med ham, siger Williams-holdets østrigske ejer, Christian Wolff, til avisen Kronen Zeitung Sunday.

De seneste år har Kimi Räikkönen kørt blandt andet World Rally Champions og Nascar, dog uden at vinde titler.

Christian Wolff fortæller til Kronen Zeitung Sunday, at Kimi Räikkönen er en blandt flere kørere, som holdet overvejer at ansætte.

Det er tænkeligt, at finnen - hvis han bliver hentet til holdet - skal erstatte den 39-årige brasilianer Rubens Barrichello.

Kimi Räikkönen debuterede i Formel 1 i 2001 hos Sauber, og året efter skiftede han til McLaren, hvor han kørte fem sæsoner, inden han kom til Ferrari.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078