23948sdkhjf

Kevin Magnussen slap heldigt fra voldsomt uheld i Macau

Det var ikke unge Kevin Magnussens weekend i Macau, hvor han med 270 kilometer i timen blev sendt seks-syv meter op i luften på langsiden i Formel 3 serien. Han slap med et forslået ben, men det så alvorligt ud, udtaler hans teamejer Trevor Carlin, der er lykkelig over, at der ikke skete hans unge kører noget.

Team Carlins anden kører, Felipe Nasr, der har vundet Formel 3 serien foran Kevin Magnussen, blev nummer to i Macau efter vinderen Daniel Juncadella.

- Jeg er glad for at være i live lige nu. Jeg var ved at overhale en konkurrent, da han trak ind foran mig. Jeg røg ind i sikkerhedshegnet. Da jeg røg op i luften, lukkede jeg øjnene. Jeg bliver nødt til at se, hvad der skete på video for helt at forstå, hvad der skete, udtaler unge Magnussen.

Tidtagningen startede også uheldigt. Regnen stod ned i stænger, og Kevin Magnussen blev idømt en straf for overhaling i gul flagzone, hvilket placerede ham næstsidst i feltet som nummer 29, selv om han havde syvende bedste tid. Han avancerede 10 pladser i første afdeling, og startede næste afdeling med samme placering. Her kørte han sig op på syvendepladsen, indtil uheldet ramte ham.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078