Antistøj med lille højtaler giver ro i bilen
Eberspächer viste sine seneste udviklinger i tyske Baden-Baden, hvor en række motorjournalister især var imponerede over den elektroniske effekt for støjreducering.
Føreren af bilen kan slå systemet fra, hvis han eller hun ønsker det. Det kunne tænkes i for eksempel sportsvogne, som gerne skal have en vis lyd omkring sig.
Støjreduktionen virker med en mindre højtaler i systemet, som styres elektronisk via en lille mikrofon, der optager støjniveauet i kabinen. Højttaleren giver samme lyd fra sig, som udstødningen afgiver. Fra data i en kontrolenhed kalkuleres støjreduktionen over 100 gange per sekund.
Testet i ny Audi A6
Det nye lydsystem blev ved en demonstration i Baden-Baden testet i blandt andet den nye Audi A6 og Nissan Leaf, elbilen med stop & Go med mere, hvor støjen også reduceres. Flere tyske journalister, som Motor-magasinet har talt med, var imponeret over det nye Eberspächer system. En enkelt deltager i testen mente, at man kan sammenligne systemet i Audi A6 med 313 TDI motor med den kraftigere A6 med V8-motor.
Støjreduktionen er noget, man kommer til at høre meget mere til ved kommende test af nye bilmodeller, idet især større og dyrere nye bilmodeller kører stadig mere lydsvagt. De prisbilligere biltyper savner endnu en del i støjisolering. Tilbage er støjudviklingen fra fartvind og dæk, som i øvrigt de senere år også er blevet mere støjsvage.
Også til kabinevarmere
Eberspächer har samtidig udviklet ActiveSilence systemet til at reducere støjudviklingen fra kabinevarmere efter samme metode via antistøj. Producentens nye kabinevarmere kan i øvrigt køre på den nye miljøvenlige bioethanol, der næsten er CO2 neutral.
Virksomheden kunne samtidig demonstrere et kraftigere varmesystem til hybrid- og elbilerne Chevrolet Volt/Opel Ampera og Nissan Leaf, der opererer uden forbrug af mere strøm end hidtil.
Glastaget styrer solen
Eberspächer viste sine nyeste udstødningssystemer, der er udviklet til at spare op mod 40 procent i vægt i forhold til konventionelle systemer, hvilket også sparer CO2-udledning,
Den nye Mercedes SLK er udstyret med en knap på instrumentpanelet, der via et system fra Eberspächer ændrer glastaget fra lys til mørk himmel og omvendt. Taget blokerer samtidig de ultraviolette stråler, så temperaturen i kabinen ikke stiger voldsomt på solrige dage.