23948sdkhjf

Konjunktur- barometer for autobranchen

Det nye konjunkturbarometer fra Danmarks Statistik har nu kørt nogle måneder. I alt er 1400 forretninger inden for detailhandlen, heraf nogle hundrede i autobranchen, blevet inviteret til at udfylde et kort spørgeskema om tingenes tilstand.

Undersøgelsen er frivillig, men Bilbranchen håber, at medlemmerne vil besvare undersøgelsen.

- Det er i sagens natur meget vigtig information for os som brancheorganisation. Des mere information vi kan få om branchen, des bedre kan vi rådgive vore medlemmer. I sidste ende skal denne information komme hele autobranchen til gode, idet beslutninger kan træffes på baggrund af et forbedret informationsgrundlag, siger René Tønder Nielsen, direktør for Bilbranchen.

De udvalgte forretninger bliver bedt besvare et kort spørgeskema, som let og hurtigt kan besvares af en person i ledelsen, ud fra dennes fornemmelse for tingens tilstand. Der er altså ikke tale om en lang og tidskrævende proces, hvor der skal gennemgås regnskabstal og analyseres. Der vil blandt andet blive spurgt til udviklingen i: Salget de sidste tre måneder, beskæftigelsen, ordrebeholdningen hos leverandører, salgspriser og forventningerne for de kommende tre måneder.

Barometret fra DST er for hele detailhandlen. Men det nye er, at autobranchen er blevet en udspecificeret del af analysen og man derved har nye muligheder for at måle, hvordan branchen selv mener det går og vil komme til at gå i fremtiden. Undersøgelsen har kørt lidt tid, så snart vil man have et datagrundlag, hvor man bedre kan se bevægelserne over tid.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095