23948sdkhjf

Man får det man betaler for

En Stenhøj-løfter koster typisk mere end andre løftere, men til gengæld får man også mere for pengene. Det var budskabet på et internationalt møde for salgsrepræsentanter for Stenhøj.
- Vores produkter er dyrere end konkurrenternes, og markedet bliver mere og mere prisorienteret, så sørg for, at kunderne ser kvaliteten, der også holder efter nogle år, formanede Hubert Nienhaus, eksportchef for det tyske Stenhøj-selskab Autop, de fremmødte salgsrepræsentanter på mødet i Rheine.

Prisniveauet går dog tilsyneladende ikke ud over markedsandelene. Tal fra 2010 viser nemlig, at Stenhøj er nummer otte på listen over de 10 største leverandører af værkstedsudstyr i Europa, og når man kun ser på løfteudstyr er Stenhøj nummer fem på top 10-listen.

Der er en række karakteristika ved Stenhøjs løftere, som ifølge Stenhøj selv gør hele forskellen. Stenhøj holder blandt andet fast ved, at løfterne skal have en konstruktion med fire rør og løftestol med seks føringsruller af stål.

Den danske løfteproducent benyttede lejligheden til at præsentere nogle produktnyheder, blandt andet en ny udgave af den tosøjlede løfter Mascott 3322, som ved mødet blev præsenteret som "en Mascot presset ind til en mere konkurrencedygtig version af Maestro 2-32". Blandt andet kan nævnes, at fundamentpladen er svejset på søjlerne, hvor Maestro 2-32 havde løse fundamentsplader.

Desuden præsenterede Stenhøj-folkene den tosøjlede løfter MH40F01CE, som firmaet har store forventninger til på eksportmarkederne. Den har en løftekapacitet på fire ton og en totalhøjde på 4156 mm. Det er en hydraulisk løfter, der fungerer ved hjælp af to hydrauliske cylindre og et hydraulisk pumpeanlæg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078