Forvridende bilvrag
OM DE UREGISTREREDE skrotpladser disker kommunernes miljøforvaltninger op med fine ord, undskyldninger og bortforklaringer om manglende ressourcer til at lege detektiver. Men kan det være rigtigt, at kommunens folk kan trille forbi pladser med herreløse biler og ikke tager deres synsindtryk med på arbejde? Hvordan kan man i kommunerne acceptere, at dele af en branche er underlagt store omkostninger til miljøhensyn, mens andre åbenlyst slipper i årevis på grund af manglende tilsyn? Det er ikke godt nok. Sammenligningen med kondemneringsklare husvrag, der huser socialt belastede familier, som krænker egne og andres børn under tilsynssvigt fra kommunerne skal vi nok undlade at trække frem i denne omgang. Pointen er, at vi desværre må opfordre de seriøse genbrugere til selv at tage affære og anmelde deres "kolleger" til kommunerne. Og sørge for opfølgning.
DE SKADEDE BILER, der ikke når så langt, skal repareres og genopbygges. Her kan vi med glæde melde om, at to seriøse partnere i autobranchen nu har fundet sammen om et koncept, der skal efteruddanne og løfte landets karrosserisvende. Nye biler kræver nye reparationsteknikker. Lidt mærkværdigt, at de relevante tekniske skoler ikke selv har evnet at højne niveauet, så vi nu også på uddannelsessiden kan se noget, der minder om konkurrence om bilvrag.
