23948sdkhjf

Nordic Forum overgår egne forventninger

Hellanor erhverver den norske autogrossist AS AutoMateriell og styrker det tysk baserede grossistsamarbejde i Norge.
Verdens eneste autogrossistgruppe med tværgående lande- og organisationssamspil, Nordic Forum, overgår sine mål og vil snart passere 500 millioner euro i omsætning.

Nordic Forum, der opererer i Nordeuropa har sin organisatoriske styring hos Danmarks største autogrossist FTZ Autodele & Værktøj A/S i Odense.

Som afsæt for udmeldingen er, at Hellanor AS i norske Nittedal, der er datterselskab i den tyske Hella Group, ligesom også FTZ, netop har erhvervet den norske grossist i autodele og værkstedsudstyr, AS AutoMateriell.

AS AutoMateriell blev etableret I 1939 og har hovedkvarter i Drammen. AutoMateriell har 50 ansatte i fire afdelinger og seks salgs- og servicepartnere i Norge. Virksomheden omsætter årligt for 124 millioner norske kroner.

Hellanor AS, der blev grundlagt i 1963, er totalleverandør i Norge via sine 23 afdelinger og 10 Hellanor Partnere. Hellanor AS har 220 ansatte og en omsætning på 435 millioner norske kroner årligt.

Foruden oplysningen om opkøbet af AutoMateriell fortæller chef for Nordic Forum og adm. FTZ-direktør Jens Sørensen, at der i Finland foregår en del investeringer, ligesom nye planer er ved at blive rullet ud for ikke mindst Örum.

Nytilkomne Irland i Nordic Forum er godt på vej med nye produktlinjer og er næsten klar med sit første værkstedskoncept.

Rusland rammer snart sit første kortsigtede mål for omsætning på fem millioner euro, med en plan klar for hurtig vækst.

Markedet i Polen er meget aggressivt, og flere afdelinger er oppe at køre. De næste år vil Nordic Forum have over 40 afdelinger i landet.

I Baltikum vil en ny portfolio strategi give mere fokus på partnere i Nordic Forum, og i Danmark er afdeling nummer 50 klar til december i år. En ny visionsplan fastsætter et salg herhjemme på over to milliarder kroner i 2015.

Mod frie og autoriserede

Friedhelm Glormann, medlem af direktionen i Hella Aftermarket & SOE og bestyrelsesformand i Nordic Forum Holding, hvor Hellanor er medlem, udtaler om opkøbet af norske AutoMateriell:

- Samarbejdet, der nu er startet mellem de to virksomheder, passer perfekt i vores strategi overfor vores partnere blandt de norske værksteder. I et marked, der søger mod fortsat konsolidering, er det vigtigt for os at være i stand til at tilbyde gode forretningsløsninger til værkstedsindustrien. Det er vores mål at være i top som bundsolid partner og totalleverandør i værdikæden hvad enten det gælder værkstedsudstyr, reservedele eller serviceydelser. Foruden de frie værksteder og deres kæder er bilforhandlernes værksteder en vigtig målgruppe for såvel Hellanor som AutoMateriell.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088