23948sdkhjf

Mekanikere imod betalingsring

Udtalelse fra årsmødet i Metal Hovedstaden – transportsekretariatet.
"Automekanikerne i København hilser naturligvis den nye regering velkommen, men med den forventede vedtagelse af de borgerlige partiers halvering af dagpengeperioden og likvidering af efterlønsordningen, skal vi på årsmødet samtidig slå fast, at enhver plan om en arbejdstidsudvidelse på det danske arbejdsmarked nu er endegyldigt aflyst".

Sådan lyder en udtalelse, enstemmigt vedtaget på årsmødet tirsdag den 25. oktober i Metal Hovedstaden – transportsekretariatet.

"Som konsekvens af forringelserne - der fik stor opbakning fra arbejdsgiverne - venter der nu et alvorligt opgør om den danske flexicurity model ved forårets overenskomstforhandlinger", lyder det videre.

"En mobil og fleksibel arbejdsstyrke er afhængig af gode trafikale løsninger. Det skal være hurtigt, let, billigt og ikke mindst miljørigtigt at komme til, fra og rundt i København og andre af landets store byer. Der er for os ingen tvivl om, at et forbedret og gratis kollektivt trafiksystem vil være det mest effektive middel. Det er samtidig vores opfattelse, at privatbilismen er kommet for at blive. Ikke mindst fordi bilen for mange mennesker er en nødvendighed, når en hverdag med arbejde og familie skal fungere. Der er ikke nogle alternativer, når der skal afleveres eller hentes børn i forskellige institutioner pa vej til og fra arbejde. Der er ingen alternativer, når der arbejdes på tidspunkter af døgnet, hvor det offentlige trafiksystem intet har at byde på", lyder udtalelsen.

De københavnske automekanikere i Metal vil derfor opfordre regeringen til ved en kommende reform af bilafgifterne at sikre retfærdighed i forhold til betalingsring, leasing og afgiftsniveau på el- og hybridbiler samt pa de nye meget brændstoføkonomiske personbiler.

"En betalingsring bliver en ekstra skat, der især vil belaste budgettet for de familier, der ikke har noget alternativ til bilen. Vi er grundlæggende imod en betalingsring. Hvis den skal komme, skal det ske på baggrund af grundige analyser og ikke på baggrund af tilfældige "husmandsundersøgelser", lyder det.

- Oprettelsen af en betalingsring bør være betinget af, at der sikres overvågede gratis parkeringspladser ved S-togsstationer og andre centrale steder på indfaldsvejene til København, at det kollektive trafiksystem er i orden, både hvad angår materiel, hyppighed samt pris, og at afgiftssystemet rettes til, så der ikke fortsat skal betales meget store registreringsafgifter på biler, siger formand Jan Rasmussen på Metals vegne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063