Store rabatter hjælper ikke salget af elbiler
Tyskland fører an med 1020 indregistreringer i første halvår i år, og selv om Danmark helt har fritaget elbilen for afgifter, er der kun solgt 282 biler i første halvår. I Italien, som er blandt "The Big Five" i Europa, er der solgt 283 biler, mens der i olierige Norge er solgt eller leaset 850, med en markedsandel på 1,23 procent. Totalt blev der solgt 5222 elbiler i første halvår, hvilket svarer til en markedsandel på 0,07 procent.
Sidste år blev der solgt 507 elbiler i de samme 15 lande. Salget er altså gået en smule frem, men slet ikke nok, når man tænker på de store udviklingsomkostninger der ligger bag hver eneste elbil. Danmark yder den største rabat, som det fremgår af skemaet, men dette til trods er elbilen alt for dyr, og den korte rækkevidde er fortsat det helt store problem, mener forbrugerne. Selv om elbilen har fået masser af spalteplads og omtale i medierne, fri parkering med mere i flere storbyer ude i Europa, halter elbilsalget.