23948sdkhjf

Luksusweekend i Gigantium

Biler, mode, mad, bolig. Der er luksus og livsstil for millioner i Gigantium i denne weekend, når AAL Lifestyle 2011 åbner dørene op til aalborgensernes helt egen luksusevent.
70 udstillere viser et overflødighedshorn af luksus på AAL Lifestyle, der afholdes 21.-23. oktober i Gigantium i Aalborg. Livsstilsdrømme, eksklusive oplevelser og udsøgte kvalitetsprodukter præsenteret i en flot og stemningsfuld ramme, hvor Gigantium er smagfuldt indrettet efter de samme principper, der har givet de tilsvarende Lifestyle-events i København og Aarhus succes.

- Både i København og Aarhus har vi vist, at danskerne stadig har drømme. Og begge steder har udstillerne fortalt om gode handler, så der er endda også råd til at opfylde drømmene. Vi er glade for at lave en event, der appellerer til den gode smag og inspirerer til at fylde lidt luksus i vores tilværelse igen, siger Jimi Kristensen og Bjarke Nielsen fra Frontlife, der arrangerer AAL Lifestyle.

Der vil altid være et marked for kvalitetsoplevelser. For luksusvarer, for eksklusive nydelser, for unikke serviceydelser. Det er alt det, vi vil vise frem på AAL Lifestyle. En luksusevent, der peger frem og viser vej.

De automotive udstillere tæller Lauge Jensen A/S (www.laugejensen.dk), Nordbil A/S (www.nordbil.dk) og Jaguar (www.jaguar.dk).
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11