23948sdkhjf

Hele viften til Korskildemark

Greve trailercenter udvider aktiviteterne med Ifor Williams og ansætter salgschef.
Greve Trailercenter på Korskildemark i Greve har netop suppleret det hidtidige modeludvalg med hele viften af trailere fra Ifor Williams.

Det gælder alt fra lad- og kassetrailere, maskin- og tiptrailere samt auto- og hestetrailere fra den velrenommerede walisiske producent.

- Udvidelsen sker især for at forstærke betjeningen af de professionelle brugere, forklarer direktør Henrik Johansen.

- Vi kan måske ikke gå på vandet, men vi kan køre over det og gennem vort eget distributionscenter levere fragtfrit overalt i landet. Også hvis det drejer sig om at demonstrere en trailer hos kunden, så denne behøver ikke at komme til os, fortæller Henrik Johansen.

Udvidelsen af modeludvalget er fulgt op med ansættelsen af salgschef Leif Mønster, der har erfaring med salg, markedsføring, økonomi og finansiering af trailere til professionelle.

- Vi vil kombinere det opsøgende arbejde med salg over Internettet og udlejning af trailere, fortsætter Henrik Johansen, der for 15 år siden lancerede et nyt forretningskoncept baseret på 300 strategisk placerede udlejningstrailere. Forretningen blev siden solgt fra, men nu er planen at genoplive konceptet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095