23948sdkhjf

Hyundai og Kia har store ambitioner

Hyundai og Kia har budgetteret med et salg på syv millioner biler i 2012, men skal man tro flere analysebureauer bliver det snarere 7,2 millioner enheder, når en ny fabrik i Kina og et tredje skift indføres i Slovakiet.

De to selskaber med samme overordnede ledelse i Sydkorea havde budgetteret med et salg i år på 6,5 millioner biler, men meget tyder på, at det bliver 6,6 millioner.

Hyundai planlægger at sælge 405.000 biler i Europa i år. Det er højere end de budgetterede 400.000 enheder, og Kia sælger omkring 470.000 enheder i Europa, mens Kia allerede i 2012 og 2013 forventer at sælge mindst 500.000 biler årligt.

"I Europa, som inkluderer Rusland, kan vi nemt sælge 500.000 fra 2012", udtaler Kias vicepræsident med ansvar for salg, Hank Lee, til de internationale pressebureauer.

Hyundai og Kia er i øjeblikket placeret som den femte største bilproducent. Kunderne er primært de mange, som ikke ser meget på omdømme og prestige, men på en god pris og udmærket kvalitet. Det gælder både i USA, Asien og Europa.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078