Spring køen over hos First Stop
Dækkæden råder til køb og montering af vinterdæk nu, så der er tid til en god snak om dækvalg og sikkerhed.
- Vi rådgiver kunderne om, at man skal skifte til vinterdæk af to årsager: Sikkerhed og fremkommelig. Heldigvis kan vi se, at flere og flere kører med vinterdæk, men desværre fravælger en fjerdedel af samtlige danske bilister af den ene eller anden grund stadig vinterdækkene. Det har store sikkerhedsmæssige konsekvenser, ikke blot for dem selv, men for alle trafikanter, siger Jesper Sørensen, teknisk chef hos Bridgestone Danmark bag kæden First Stop.
Undersøgelser viser, at hvis en bil med sommerdæk og en med vinterdæk kører 80 km/t på en snedækket vej og foretager en katastrofeopbremsning, så vil bilen med sommerdæk køre 50 km/t, når bilen med vinterdæk er stoppet.
- Det er således ikke blot en teoretisk fordel men en forskel, som er til at mærke i det øjeblik, temperaturen nærmer sig frysepunktet, fortæller Jesper Sørensen og tilføjer, at vinterdæk er en fordel ved lave temperaturer, uanset om vejen er våd, tør, iset eller snedækket.
Nu også til store biler
Bridgestone er på markedet med en ny serie dæk særligt rettet mod firhjulstrækkere, SUVere og andre store biler. Dækket hedder BLIZZAK LM80 og er designet til tunge biler med et højt tyngdepunkt.
- Vi har tidligere manglet et vinterdæk, som i sin teknologi er målrettet denne biltype. Det har vi nu fået med LM80, lyder det fra Jesper Sørensen.
LM-serien er Bridgestones serie af højkvalitetsdæk. Seriens udvalg dækker alle typer personbilers og deres særlige behov for vinterdæk alt efter bilens forhold mellem vægt, ydelse og længde.
Den lokale Bridgestone-forhandler har også de mere økonomiske dækserier Firestone og First Stop.
- De er begge gode dæktyper, men de er knapt så slidstærke som Bridgestone. De har heller ikke den allernyeste bremseteknologi og støjer en anelse mere, men har man et begrænset kørselsbehov, er de nogle rigtig gode dæk. Har man omvendt et større kørselsbehov, så kan de dyrere dæk bedre svare sig på grund af en bedre styrke og en bedre brændstoføkonomi, råder Jesper Sørensen såvel værksteder som detailkunder.