23948sdkhjf

D.A.F. spørger medlemmerne

Bilforhandlernes organisation hører medlemmerne for at forbedre servicen.
Danmarks Automobilforhandler Forening vil gerne være medlemmernes foretrukne samarbejdspartner. Derfor vil D.A.F. nu forsøge at måle, hvor tilfredse medlemmerne er med foreningens.

- Med den viden kan vi få en bedre indsigt i, hvad vi gør rigtigt – og hvor vi skal blive bedre. Det er vores hensigt at måle tilfredsheden hos vores medlemmer jævnligt. På den måde kan vi løbende justere vores service, så vi bedst muligt imødekommer medlemmernes behov, forklarer adm. direktør Jens Brendstrup.

Medlemsundersøgelsen vil blive gennemført af Loyalty Group, som er en skandinavisk baseret konsulentvirksomhed med kernekompetence inden for udvikling og måling af kunde- og medarbejdertilfredshed. Loyalty Group er blandt andet kendt for deres omfattende markedsundersøgelse AutoIndex. Undersøgelsen er den første af sin art hos D.A.F.

Alle 530 medlemmer af D.A.F. har modtaget en e-mail fra Loyalty Group med en invitation til at deltage i den webbaserede undersøgelse, som blot tager cirka 8-10 minutter at besvare. Som tak for besvarelserne deltager medlemmerne i øvrigt automatisk i lodtrækningen om en vingave. Der er frist på at svare inden for en uge, og i løbet af en måneds tid forventer Jens Brendstrup at have resultaterne klar.

- D.A.F. vil gerne vide, hvordan medlemmerne oplever samarbejdet med os. Derfor håber jeg, alle har lyst til at deltage i vores medlemsundersøgelse, siger Jens Brendstrup.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093