23948sdkhjf

IAA fyldt med biløkonomer

Både nye og gamle biløkonomer havde den 23.-25. september muligheden for at opleve IAA messen 2011 i Frankfurt samt netværke med hinanden.
Årgang 2010-2012 samt 2011-2013 er hjemme igen efter dette års biløkonom tur til Frankfurt. Turen er en del af den nuværende årgangs projekt, hvor de skal afholde et event. Her skal alt planlægges lige fra selve turen, finde sponsor og afholde turen.

Der var afrejse for de nye elever torsdag aften fra Aarhus, hvor de efterfølgende skulle videre til Fredericia. Her skulle de samle de nye biløkonom fra K Nord op. Derefter var det endelig tid til at sætte kurs mod Frankfurt.

- Jeg synes det var en rigtig god tur, især dejlig at mødes med de ældre årgange, og så dem fra København. Turene var rigtig god, sjovt at komme ud at klatre, da det formentlig ikke er noget man ellers normalt ville tage ud at gøre. Lækkert med fodbold også, både lige for at komme ud at røre sig, men også lige at se alle an fra en anden side, men generelt også ligeså meget for at mødes lidt med den anden årgang, vi har jo ligeså meget tilfælles med de, som de andre fra vores egen klasse, siger Bjørn Hede.

Klatretur

Arrangørgruppen fra årgang 2010-2012 havde forberedt et tæt program for de nye elever. Fredag morgen kl. 9 ankom de nye elever til Frankfurt.

Arrangørgruppen havde forberedt et socialt arrangement, hvor det var vigtig at kunne arbejde sammen og lære at stole på hinanden. Det gik op for eleverne, da de pludselig stod i en klatrehal i Frankfurt. Alle var dog friske på at springe ud i det og prøve udfordringen. Alle blev delt op i tremandsgrupper forskellig i mellem de to årgange samt mellem Erhvervsakademi Aarhus og K Nord.

- Klatrearrangementet var et super initiativ og for mange ikke noget de havde prøvet før og derfor også lidt en udfordring i, at man skulle til stole på nogen, man ikke kendte. Det var en super god måde at få rystet os nye sammen, for det var en form for team-building, uden rigtigt at være det. Samtidig med det var det sjovt og man fik snakket og lært hinanden at kende, og alt i alt så var det starten på en super god tur, hvor man fik sig et nyt og større netværk, som man senere helt sikkert kan drage nytte af, siger Mathias Bruun, biløkonom studerende hos Daimler Biler AS.

Ældre netværk

IAA messen fylde meget i programmet. Alle ville meget gerne være på messen så meget, som mulig, nu når de endelig var i Frankfurt. Det havde arrangørgruppen også forventet, og fredag eftermiddag samt lørdag formiddag samt middag gik med tid på messen.

Biløkonomuddannelsen er en unik mulighed for at få lov til at komme tæt på hinanden imellem de forskellige virksomheder og på den måde opbygge et netværk, hvor man lærer af hinandens fejl eller gode oplevelser. Der er dog igen grund til at holde det på et plan, hvor man kun gør det over et par årgange, når man har muligheden for at gøre netværket endnu større.

Arrangørgruppen havde valgt at bruge deres netværk og fundet ud af, at der var syv biløkonomer fra årgang 2006-2008, som også skulle bruge de samme dage i Frankfurt og endda på samme hotel. Det skulle udnyttes, og arrangørgruppe havde derfor på forhånd valgt at invitere de syv ældre biløkonom med til en fælles "netværks middag" fredag aften.

- Vi er syv biløkonomer, der siden 2007 har besøgt IAA i henholdsvis Frankfurt og Paris hvert år. Vi stod i 2007 selv for at arrangere introturen for den nye årgang, og da vi hørte, at vi havde muligheden for at mødes med de nystartede biløkonomstuderende en aften i Frankfurt i år, sagde vi ja med det samme. Det er en unik mulighed for at få et bredere netværk, som man kan drage nytte af i fremtiden. Der arrangeres flere gange årligt arrangementer for alle biløkonom dimmitender, så derfor er det både sjovt og givende at have et bredt netværk over flere årgange. Vi havde en super aften og glæder os til at se nogle af de studerende til dimmitendforeningens årlige julefrokost senere på året, siger Mathias Andersen, tidligere biløkonom studerende og i dag forhandlerkonsulent hos Loyalty Factory.

Lørdag var det messen og den traditionelle fodboldkamp mellem de to årgange. Her viste de nye elever en overlegen indsats og vandt kampen i stor stil. Lørdag aften var sidste rigtige tid, som alle eleverne havde sammen, så her bød det endnu engang på en fælles middag efterfulgt af tid på en lokal bar.

Søndag morgen var det tid til at køre hjem af mod Danmark igen for alle elever, så de alle kunne komme hjem i god tid og op på deres praktikpladser mandag morgen.

- Nu er det tid til at evaluere turen. Finde de gode og dårlig ting og på den måde lære af vores planlægning samt dømmekraft af vores planlægning. Det vil blandt andet ske ved et elektronisk spørgeskema til de nye elever, så vi på den måde kan høre deres ærlige mening om biløkonom turen 2011, siger Lasse Daugaard, som er en del af arrangørgruppen og biløkonom studerende hos Volvo Truck Center Aarhus.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078