Meca Norway truer kunder med søgsmål
Fire kunder opfylder ikke volumenkravene i kontrakten, mener Meca.
- Søgsmålet er i millionklassen. For hver og en af dem er det krav om erstatning fra cirka 200.000 til i omegnen af en million norske kroner, siger advokat Hedvig Svardal fra Advokatfirmaet Svardal, som fører sagen på vegne af Mecas norske kunder.
Indtil nu har Meca sagsøgt fire kunder i Haugesundområdet.
- Meca Norway tvinger kunderne til at handle hos dem. Det hører ikke noget sted hjemme. Vi synes, at denne sag har konkurrenceretlige sider som gør, at vi bør bringe den ind for Konkurransetilsynet. Meca Norway kræver i realiteten at have monopol på leverancer. Dette er helt urimelige aftaler, siger Hedvig Svardal.
Adm. direktør for Meca Norway, Frode Martinussen, har følgende kommentar:
- Vi har forskellig fortolkning af de aftaler, vi har indgået. Det, vi har bedt om, er en retlig vurdering af dette, siger han og afholder sig fra at kommentere sagen yderligere.