23948sdkhjf

Værksteder følger ikke op på påbud

Branchen kommenterer kritikken fra arbejdstilsynet.
Manglende ventilation, der udsætter ansatte for kræft-risiko.

Det er, ifølge Arbejdstilsynet, virkeligheden på en række autoværksteder i Danmark. Og har været det i lang tid. 11 autoværksteder har nemlig haft en rød smiley for kræftfremkaldende belastninger i mere end et år.

Tonny Olsen, arbejdsmiljøkonsulent hos Malerforbundet, mener branchen har en udfordring med hensyn til kræftrisici på værkstederne.

- Det er slet ikke godt nok. Vi har noget at tage fat på, siger Tonny Olsen.

Højere risiko

Johnni Hansen er seniorforsker i arbejdsmiljø og kræft ved Institut for Epidemiologisk Kræftforskning. Han forklarer, at jo mere de ansatte udsættes for de sundhedsskadelige dampe, jo større er risikoen naturligvis for at udvikle sygdomme.

- Derfor er det et problem, når værkstederne er lang tid om at få fjernet de kræftfremkaldende belastninger, mener Johnni Hansen.

Tager længere tid

Hos Dansk Industri vurderer konsulent Hanne Baun-kjær, at det kan være en omfattende og kompliceret proces at finde en løsning.

- Virksomhederne skal selvfølgelig efterleve loven og sørge for et godt arbejdsmiljø, siger hun.

Men et påbud om kræftfremkaldende belastninger handler ofte om etablering af større ventilationsanlæg.

- Derfor tager det ganske enkelt længere tid at finde den rigtige løsning i forhold til andre arbejdsmiljøproblemer, mener Hanne Baunkjær.

Artiklen bringes efter tilladelse af journalist Søren Dal Rasmussen og Fagbladet 3F.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094