23948sdkhjf

En biltosse taler ud

Det er 200 sider ustyrlig god underholdning for alle med hang til biler, som den gode Christian Frost leverer i sin bog En Bilidiots Bekendelser.

Stolen rystede ofte under læsning med store latterudbrud til følge, og familien spurgte; "hvad er der, far?" Men de sjove anekdoter er ikke til oplæsning – de skal læses. I et herligt sprog vælter et utal af oplevelser og holdninger ud af siderne. Her er historier, der virkelig sætter gang i tankerne. Lige fra forfatterens temmelig kritiske holdning til elbiler til beretningen om, hvordan han kørte 342 km/t på den tyske Autobahn, og hvordan det er at sidde fastspændt bag rattet i en bil med ild i. Her er også forklaringen på, hvad f….. der er galt med Ferrari, og hvorfor Paven er en langt større trussel mod miljøet end din bil. Christian Frost forklarer desuden, hvorfor det at køre racerbil svarer til at sidde fast i en elevator med en nøgen nymfoman. Alt sammen meget underholdende, også hans noget anstrengte, men herlige, forhold til sin baggårdsmekaniker. En Bilidiots Bekendelser er en samling artikler, klummer, testkørsler og anekdoter fra forfatterens rejser verden rundt i motoriseringens tjeneste. Noget af materialet har aldrig før været udgivet, mens andet er blevet redigeret, så testerne i bogen fremstår, som det oprindelig var tiltænkt: Aldeles ucensureret og stærkt underholdende.

Læsere af bilblade vil nikke genkendende til navnet Christian Frost, der har bidraget til alt fra Bilmagasinet til Auto Bild og engelske Evo gennem de sidste 15 år, hvor det også er blevet til 12 bøger om især superbiler.

En Bilidiots Bekendelser

200 sider paperback

199 kr. vejl.

Duckshoot Media APS
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11