Volvo V60 Plug-in Hybrid til Danmark næste forår
Volvo præsenterede den nye V60 Plug-in Hybrid tidligere på året. Den er nu produktionsklar, oplyser Volvo, og den kommer til Danmark i løbet af foråret.
Når den nye version kører på batterierne alene, er der en rækkevidde på 50 kilometer, og den totale rækkevidde er 1200 kilometer, hvilket blandt andet opnås ved hjælp af en dieselmotor, oplyser Volvo. CO2-udslippet er så lavt som 49 gram/km.
Den bliver dyrere end den tilsvarende version med forbrændingsmotor, men omkostningerne til brændstof er kun en tredjedel. Prisen for at køre 100 kilometer i Sverige på batterierne alene svarer til godt 20 danske kroner.
Plug-in-versionen kan oplades i en almindelig husholdningsstikkontakt. Det tager cirka fem timer med en opladning, men man er uafhængig af ladestationer undervejs.
Samtidig fortsætter Volvo fortsætter udviklingen af modellen C30 Electric. Ifølge den europæiske organisation for transport og miljø, Federation for Transport and Environment, TE, er Volvo den bilproducent i Europa, der har reduceret CO2-udslippet mest i løbet af det sidste år. Modellerne V50 DRIVe og V70 DRIVe udleder henholdsvis kun 99 og 119 gram/km. Peter Mertens, vicedirektør hos Volvo og chef for udvikling, oplyser, at det er målet at komme under 95 gram/km i Volvos totalsalg i 2020.
TE oplyser samtidig, at CO2-udslippet faldt med 3,7 procent i 2010 til et gennemsnit på 140 gram/km for alle biler i Europa.
Samtidig oplyser Volvo, at resultatet i tredje kvartal blev et underskud på 618 millioner kroner, men årets første ni måneder viser et overskud på 387 millioner kroner med et salg på 333.865 enheder. Et plus på 22,5 procent.