23948sdkhjf

Mere plads i Tappernøje

Tappernøje Auto ApS afslutter hektiske byggemåneder med en reception. Hils på sikkerhedschefen Rhesus.
I 2006 overtog Anne og Jan Christoffersen Tappernøje Auto ApS efter Leif og Kirsten Thorkildsen, og allerede efter fem år med stor kundetilstrømning blev det gamle værksted for småt, og der skulle tænkes i nye fremtidssikrede baner.

På noget nær rekordtid blev halvdelen af det gamle værksted revet ned i det tidlige forår, og nybyggeriet blev sat i gang.

Det blev til nogle hektiske måneder med larm, støv og håndværkere, inden det nye Tappernøje Auto efter sommerferien kørte liftene i stilling i nye og bedre lokaler.

Anstrengelserne førte til et toprenoveret værksted med kundevenlig indskrivning i gode omgivelser midt blandt salgsbiler, og sågar Coca-Cola automat samt et fordoblet udstillingsområde.

Kaffe og trådløst

- Vores nye topmoderne kunderum byder på alt fra gratis varm kaffe, latté eller kakao, trådløst internet til tv med dagens nyheder. Til dem som ønsker lidt mere ro, ligger dagens aviser/blade hver dag klar i kunderummet, fortæller salgschef Dogan Frost.

- Vi er i dag 12 ansatte, 13 med "sikkerhedschefen" - hunden Rhesus, fordelt på fem afdelinger dog under samme tag!

- Vi har ansat flere medarbejdere efter sommerferien. Vi startede med en mekaniker og en klargøringsmand, dette viste sig ikke at værre tilstrækkeligt, og vi har derfor valgt at ansætte en pladesmed til de mange skader, vi ugentligt udbedrer for vores kunder, fortæller indehaverne Anne og Jan Christoffersen.

Reception / åbent hus på Hovedvejen 67 i Tappernøje fredag 18. november mellem klokken 14 og 17.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079