23948sdkhjf

To års ekstra Seat-garanti som tilkøb

Seat Safe hedder et tiltag fra Seat, hvor bilkøbere af fabriksnye modeller får dækket udskiftning af alle mekaniske og elektriske komponenter ved nedbrud overalt i Europa i bilens 3. og 4. år, altså efter den eksisterende fabriksgaranti på to år. Dog maksimalt op til 120.000 kilometer.

Priserne for Seat Safe ligger på 2995 kroner for Ibiza, 3995 kroner for Leon og 4995 kroner for Altea & Altea XL. Tiltaget kan sammenlignes med diverse sikringsordninger hos andre bilmærker og i den frie del af autobranchen, nogle inklusive serviceaftaler, som dækker såvel nye som brugte bilers nedbrud.

Seat har det seneste år styrket sin tilstedeværelse i Danmark med blandt andet seks nye forhandlere og udsalgssteder samt en række tiltag, der skal øge mærkets kundeservice. Samtidig har den såkaldt "spanske tysker" i VW-familien sat priserne ned på flere modeller. Nu tilbyder forhandlerne fra uge 45 Seat Safe som det, importøren kalder en tryghedsaftale, der indgås mellem bilforhandleren og kunden.

- Vi opruster i Danmark og har nu 30 forhandlere og udsalgssteder, men vi har også øget vores synlighed, tilgængelighed og kundeservice. Seat står stadig stærkere i Danmark og mærker løbende stigende interesse for Seat som især familiebil. Seat Safe er en god tilkøbsmulighed for især travle familier, der ønsker lidt ekstra tryghed, når de køber ny bil, siger Lennarth Engelund, eftermarkedschef for Seat i Danmark.

Salget af Seat-biler ligger i år indtil september på en 20. plads med 1168 solgte biler. Hos importøren Semler-koncernen fører Volkswagen på De Danske Bilimportørers salgsstatistik med en 6. plads med 6868 solgte biler, mens Skoda ligger på en 11. plads med 4891 biler og Audi på en 15. plads med 3210 biler. Ford fører salgsstatistikken med 10.676 solgte biler i år.

I 2010 lå Seat for hele året på en 21. plads med 1625 biler.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125