23948sdkhjf

Hankook udvider i Ungarn

Den sydkoreanske dækproducent Hankook har taget den sidste udvidelse i brug på fabrikken i Ungarn. Den seneste udvidelse blev påbegyndt i september 2009 og er nu klar til en årlig produktion på 12 millioner dæk årligt med 1900 medarbejdere.

Før den seneste udvidelse var den daglige produktion på 17.000 dæk. Nu er den 34.000 dæk dagligt på den 58.000 kvadratmeter store fabrik. Den samlede investering løber op i 4,1 milliarder kroner.

Hankook leverer dæk direkte til Hyundai, Kia og VW som førstegangsmontering og har også et stort eftermarkedssalg. Samtidig oplyser Hankook fra hovedkvarteret i Seoul, at resultatet i årets tredje kvartal viste et plus på 23 procent til en omsætning på 7,9 milliarder kroner med et overskud på 604 millioner kroner. I Europa og Nordamerika steg omsætningen med henholdsvis 49,6 og 30,1 procent, og i Mellemøsten og Asien henholdsvis 36,2 og 26,7 procent. To nye fabrikker i Kina og Indonesien vil stå klar til produktion i løbet af 2012, der vil øge den årlige produktion betydeligt.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.116