23948sdkhjf

Vettel vandt igen

Med sejren i det sydkoreanske Grand Prix på Yeongam banen 400 kilometer syd for Seoul er alt som det plejer for Sebastian Vettel, men opstarten var ny.

Lewis Hamilton havde hurtigste tidtagning, med Vettel som nummer to og Jenson Button på en tredjeplads. Det var Hamiltons første pole siden Canada 2009, men før første omgang var kørt, lå Vettel igen i spidsen, og her blev han til mål foran Hamilton, McLaren, Mark Webber, Red Bull, Jenson Button, McLaren samt Fernando Alonso og Felipe Massa, begge i Ferrari.

Med sejren i Sydkorea vandt Red Bull også konstruktørmesterskabet, som har stor økonomisk betydning for teamet. Det var sejr nummer 25 til Red Bull og Vettels tiende sejr i denne sæson. Han er den yngste dobbeltverdensmester nogensinde, med mulighed for at slå Michael Schumachers rekord med 13 sejre i løbet af samme sæson.

Kun tre biler udgik i Sydkorea. V. Petrov ramte Michael Schumacher, og P. Maldonardo fik tekniske problemer med Williams raceren. Pirelli, der lever dæk til serien, er allerede i gang med at teste en videreudvikling af dækkene i Abu Dhabi til den kommende sæson.

Sebastian Vettel har nu 349 point foran Jenson Button med 222 point, Fernando Alonso med 212 point og Mark Webber med 209 point. Næste løb er i Indien på en helt ny bane den 30. oktober.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078