23948sdkhjf

Rattet rundt med motorsporten

ÅRETS DM-FINALE I RALLY, Danboring Rally 2011, afvikles ved Herning Lørdag den 29. oktober. Tre Peugeot’er fører i S2000 klassen. Det er Brian Madsen, Slagelse med 82 point, foran Ib Kragh, Juelsminde, 67 point, og Christian Jensen, Nordjylland, 62 point. Messecenter Herning er center for afviklingen i forbindelse med "Biler for Alle" samme sted.

THOMAS KREBS SIKREDE sig tredjepladsen i det tyske kartingmesterskab KF2 på banen i tyske Kerpen, som ejes af Michael Schumacher. Christian Sørensen sluttede på sjettepladsen og Alexander Lindberg på fjerdepladsen i juniorklassen KF3.

DASU HAR UDTAGET 19-årige Christiana Nielsen til en test, som finder sted i samarbejde med FIAs Women in Motorsport Commision, WMC og VW. Vinderen får en gratis sæson i VW Scirocco Cuppen. Sidste år vandt danske Majken Rasmussen. Christiana Nielsen har en baggrund i karting og Formel Ford.

RONNIE BREMER EFTERLYSER ordnede forhold i dansk karting og byder op til et nyt samarbejde med DASU-KU med en ny klasse, X30. Der planlægges fire klasser; Mini, Junior, Senior og Shifter med 85 og 125 ccm IAME Parilla motorer. Bremer oplyser, at dansk karting bugner af talenter, men KF klasserne er udpinte med et dyrt og uoverskueligt system. Rotax-klassen har overtaget både bredden og den danske "elite", udtaler han, hvilket nok har været redningen i de sidste par år. Man kan læse mere på www.x30world.com. Sidste nye fra Bremer Kart er en aftale med Motopark Academy omkring talentudvikling, hvor de to danske talenter Jacob Kallestrup og Kasper H. Jensen har fået tilbuddet omkring videreudvikling.

WTCC KALENDEREN FOR NÆSTE år er klar. Det er i denne VM-serie for standardbiler, at de to danskere Kristian Poulsen, Padborg, BMW, og Michel Nykjær, Næstved, Seat, har deltaget de sidste par år, hvor sæsonstarten er foregået i Curitiba, Brasilien. Men det ændres næste år, hvor serien skal til Sonoma i Californien for første gang. Kalenderen 2012 ser således ud: 11. marts Monza, 1. april Valencia, 15. april Donington Park, UK, 29. april Tyskland (banen oplyses senere), 6. maj Budapest, 20. maj Marrakech, 10. juni Porto, 22. juli Curitiba, 23. september Sonoma i USA, 21. oktober Suzuki og 4. november Shanghai. Finalen foregår, som tidligere år, i Macau den 18. november.

VIJAY MALLYA I INDIEN, der ejer Formel India Formel 1 teamet sammen med hollandske Michiel Mol, har på det kraftigste benægtet, at teamet er til salg, som det er rygtedes i lokale indiske medier, og senest kom frem på Suzuka i Japan. Vijay Mallya udtaler til Formula One hjemmesiden, at det er det rene vås, især netop nu hvor Indien er med i Formel 1 kalenderen. "Jeg har sammen med Michiel Mol investeret i et Formel 1 team, og det er sket på langt sigt. Jeg kan ikke benægte rygterne tydeligere", udtalte Vijay Mallya på Suzuka banen.

DEN TREDOBBELTE SVENSKE mester i standardvogne, Fredrik Ekblom, har skrevet kontrakt med Polestar Volvo teamet for 2012. Han bliver dermed teamkollega til de to andre kendte navne Robert Dahlgren og norske Tommy Rustad. Volvo har planer om at deltage i VM-serien for standardvogne næste år.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093