23948sdkhjf

CRM er ikke raketteknologi

Auto-IT introducerer en fuldt integreret kundestyring, der gør op med vante fordomme om tunge CRM-systemer men derimod letter bilhusenes hverdag samt øger salget.
Det er ikke længere en selvfølge, at kunderne er loyale og automatisk kommer igen på værkstedet og i salgsafdelingen, men det er en udvikling, autoforhandlerne selv kan påvirke – i begge retninger. Auto IT har derfor igangsat udviklingen af en CRM-løsning til autobranchen, som samtidig er en del af en omfattende sælgerarbejdsplads og en række andre funktioner samlet i programpakken AutoDesktop.

Baseret på en masse erfaring fra branchen, og input fra en række eksperter, herunder en stor bilproducents CRM-afdeling, er første fase under udvikling og skal testes i udvalgte bilforretninger fra november 2011.

- Vores AutoDesktop CRM sikrer på en ny og intuitiv måde, at forretningen holder fokus på de vigtigste kunder, og at der altid bliver fulgt op på de aftaler, der bliver indgået og de henvendelser, der løber ind. Slut med glemte aftaler, dårlig forberedelse, mangel på opfølgning og en dårlig oplevelse for kunden. CRM er ikke raketteknologi - det skal handle om mennesker, sund fornuft og god planlægning, siger Troels Meyer, der er projektleder på CRM-udviklingen hos Auto IT.

Han har tidligere arbejdet hos ADP, Semler IT og Skandinavisk Motor Co. og har gennem en årrække haft fokus på CRM til autobranchen.

Vigtige smartphones

Mobile enheder såsom smartphone og iPad er et vigtigt element i AutoDesktop CRM. De er arbejdsredskaber til ordentlig registrering af kundedata, nem udfyldelse af køresedler, hurtig præsentation af biler på salgslisten og en masse andre opgaver, som normalt involverer brug af pc, men som nu kan udføres, uden at sælgeren må forlade kunden og stoppe dialogen. Auto-IT’s smartphone-løsning kører test sideløbende med AutoDesktop CRM.

- AutoDesktop CRM vil gøre sælgerens hverdag nemmere og føre til mere salg. Det er ikke blot endnu et system, der skal tastes data ind i, uden at nogen rigtig ved hvorfor. CRM skal være en gevinst for brugeren, og ikke en ny tung administrativ funktion, siger Troels Meyer og fortsætter:

- Vi ved fra erfaring, at et godt system ikke gør en god løsning. Mere end halvdelen af succesen ligger i selve implementeringsprocessen, hvor det er vigtigt, at processerne introduceres rigtigt og i et tempo, som passer til den enkelte virksomhed og de involverede personer. Holdninger og indgroede vaner er en stor udfordring for de fleste virksomheder i denne sammenhæng. Derfor er support og assistance fra Auto-IT’s virksomhedskonsulenter en selvfølge i forbindelse med opstarten og implementeringen af AutoDesktop CRM, og det foregår såvel ude i butikken som via hotline og e-learning, siger Troels Meyer.

Hele vejen rundt

Mange CRM-systemer lider under manglen på integration til eksisterende systemer, men også her er Auto-IT på forkant, idet bilforhandlernes primære IT-løsninger er tænkt ind fra start. Samtidig er AutoDesktop som helhed en holistisk løsning, som bruges i hele bilforretningen indenfor både salg, service, marketing og eftermarked.

AutoDesktop CRM kan med fordel bruges af store såvel som små bilforhandlere og er en moderne, internetbaseret løsning, som blot kræver internetadgang, melder Auto-IT.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063